
Oplev Lysets Fest på Vikingeskibsmuseet i Roskilde og besøg museumsbutikken og juleværkstederne. Tag børnene med og fold et lysskib, rul et vokslys og klip en julegris. Du kan også varme dig på suppe og gløgg, smage på vikingetiden og købe en unik julegave.
”Det er første gang, at vi præsenterer et maritimt julemarked over tre weekender i Roskilde. Vi fletter den maritime stemning på museet sammen med en fejring af lyset, vikingernes jul – og jeg håber at få besøg af mange børn og voksne i de tre weekender”, siger Marie Krogh Nielsen, leder for publikumsformidling.
Julens traditioner kan spores tilbage til vikingetiden. Inden Danmark blev kristent i 900-tallet, og inden julen blev en fejring af Jesu fødsel, var den hedenske jul en lysets fest. Midt i den mørkeste vinter holdt de en stor fest, når det atter vendte mod lysere tider. Solen var vigtig, og det var lysets komme, vikingerne fejrede. Ligesom i dag samledes de til mad og fest.
På Vikingeskibsmuseet er skibene udenfor pyntet med lys, og indenfor kan du rulle vokslys til en unik gave eller folde et lysskib, som bliver en del af en udstilling på Vikingeskibsmuseet. Den maritime stemning kombineret med en fest af lys giver en helt fantastisk stemning.
Tag børnene med i museumsbutikken, hvor vi inviterer indenfor til julestue og aktiviteter for børn. Museumsbutikken har samlet et unikt udvalg af kvalitetsvarer. Her kan du købe eksklusivt julepynt fra hele Skandinavien og smukke brugsting i glas, tekstil, keramik og smedearbejde. Køb lækre uldvarer som trøjer, huer og vanter – enten til at lægge under juletræet eller til selv at holde varmen med i den kolde vinter.
Museumsøen er pyntet med levende julelys. Indenfor kan du lave egne unikke julegaver; rulle et lys af gylden bivoks, lave en kæde af smukke glasperler fra vikingetiden eller klippe en julegris. Til at stille den lille sult, kan du købe nybagte pandekager med æbler og suppe lavet på flyvske fugle. Du kan også varme dig på kaffe eller gløgg.
I Vikingeskibshallen arrangeres rundvisninger og fortællinger om vikingernes jul. Som et særligt lille lys i den mørke tid er der juleværksted, hvor du kan folde dit eget lysskib – og donere det til en udstilling af lysskibe, der lyser op blandt vikingeskibene. Du kan også lave julepynt med bl.a. naturens materialer. Museets formidler fortæller samtidig om vikingernes jul og traditioner.
Restaurant Snekken er åben og her kan man varme sig på gløgg m. julesmåkager, lune æbleskiver med hjemmelavet marmelade og varme drikke.
Fakta
Lysets Fest finder sted på Vikingeskibsmuseet – i lokalerne på øen og i Vikingeskibshallen.
Åbningstider: 10 – 16
Entre: Gratis adgang til Museumsøen og Aktivitetshuset. Entré til Vikingeskibshallen: Voksne 70 kr. Børn og unge til og med 17 år Gratis.
Aktiviteter: Bemærk at visse aktiviteter kræver betaling
Museumsøen: Rul dit eget vokslys - Lav en kæde af smukke glasperler - Klip en julegris - Skriv julekort med Runer.
Vikingeskibshallen: Fold et lysskib – indgår i udstilling i hallen - Lav julepynt med bl.a. naturens materialer - Museets formidlere fortæller om vikingernes jul og traditioner.
Bemærk: Der er desværre ikke rundvisninger i Vikingeskibshallen i de tre weekender, hvor vi afholder Lysets Fest.
Vikingeskibsmuseet: Vindeboder 12 . DK-4000 Roskilde | Tlf.: +45 46 300 200 | museum(at)vikingeskibsmuseet.dk | vikingeskibsmuseet.dk