Rundvisninger for grupper

logo
logo
 

Rundvisninger for grupper

Vikingeskibsmuseet tilbyder omvisninger på dansk, engelsk, tysk og russisk. Omvisningerne varetages af museets guider, der er historie- eller arkæologistuderende.
Max.: 30 personer pr. guide. Det er muligt at booke flere guider samtidig ved større grupper. 

De fem vikingeskibe. Varighed 1 time.
De fem imponerende vikingeskibe er omdrejningspunktet for fortællingen om skibenes betydning for vikingernes samfund, om krig og togter, handel og rejser, og om livet i Norden for 1000 år siden. 
Pris: 1000,00 DKK (russisk +400,00 DKK). Ønsker I et glas mjød/æblemost efter omvisningen + 30,00 pr. person.

De genskabte skibe.  Varighed 1½ time.
Omvisningen forgår delvis inde og delvist udenfor. Vi tager udgangspunkt i de fem originale vikingeskib og fortæller historien om, hvordan det er lykkedes at genskabe de 1000 år gamle skibe, som sejlende eksempler på vikingernes fantastiske håndværk. I får et indblik i, hvordan vi arbejder med at bygge rekonstruktioner af vikingeskibene - værktøj, materialer og teknik.
Pris: 1350,00 DKK.  Ønsker I et glas mjød/æblemost efter omvisningen + 30,00 pr. person.

Smag på Vikingetiden. Varighed ca. 30 minutter.
Tør du smage på vikingetiden? Hvad spiste de ombord på de lange sørejser. Det er et spørgsmål vi ofte bliver stillet. Vi fortæller om livet til søs og giver smagsprøver på blandt andet tørret kød, nødder, tørrede frugter og brød. I får også severet et glas mjød og æblemost til.
Pris: 1800,00 DKK inkl. mjød og æblemost.

'Smag på vikingetiden' kan med fordel kombineres med en af vores andre guidede oplevelser. 
Tillægspris ved kombination med f.eks. omvisning: 1200,00 DKK inkl. mjød og æblemost pr. gruppe.

Omvisninger uden for åbningstiden
At have skibene helt for sig selv er en ubeskrivelig oplevelse. I kan vælge at planlægge jeres omvisning til efter lukketid og få den ekstra dimension til jeres besøg.
Pris pr. time i tillæg til omvisningsprisen: 1350,00 DKK 

Mød vores håndværkere. Varighed 30 min. til 2 timer.
Se smeden slå hovedet på sømmet, rebslageren lave tov eller væveren væve sejl. De er alle højt specialiserede, og kan fortælle en historie I ikke kan få andre steder. I deltager i processen, oplever materialerne og mærker duftene. Korte forløb giver indblik, de længere fordybelse.
Pris pr. ½ time: 1850,00 DKK 

Specialist omvisninger.
Ønsker I en helt særlig omvisning, hvor I har stor indflydelse på indholdet, er det muligt at bestille specialist omvisninger med en museumsinspektør eller bådebygger om et udvalgt emne til en særlig gruppe.
Pris pr. time: 3500,00 DKK 

De guide oplevelser kan med fordel kombineres med Vikingeskibsmuseets introduktionsfilm. Der er plads til 70 gæster i biografen. Filmen vises på dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk. Varighed 15 min. 

I sommersæsonen (maj - september) kan din gruppe også sejle ud på Roskilde Fjord og dyste i Vikingelege.

Året rundt kan vi arrangere teambuilding til lands eller til vands skræddersyet til jeres behov.

CaféKnarr serverer Ny Nordisk Vikingemad og I kan også leje mødelokaler.

Kontakt museets booking for at høre mere om de mange muligheder, og få sammensat et spændende program for jeres besøg.

Rundvisning på tegnsprog Det er muligt at bestille en tegnsprogstolket rundvisning på dansk. Rundvisningen skal bestilles via Center for Døve på deres hjemmeside eller pr. telefon. Ønskes en tegnsprogstolket rundvisning, skal der samtidig bestilles en rundvisning med museets egne guider.  

Del eller tilføj bogmærke

Print Tip en ven
 

Kontakt

» Booking (e-mail)
Tlf:+45 46 300 253,
hverdage kl. 10-15

 

Link

» Center for Døve (hjemmeside)
Tlf:+45 44 85 60 60

 
 
 
 

Vikingeskibsmuseet: Vindeboder 12 . DK-4000 Roskilde | Tlf.: +45 46 300 200 | museum(at)vikingeskibsmuseet.dk | vikingeskibsmuseet.dk

 

logo

Vikingeskibsmuseet.dk bruger et antal cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Vi bruger cookies til at udarbejde statistik over anvendelsen af vikingeskibsmuseet.dk og selvbetjeningsløsninger, så vi løbende kan forbedre disse. Du kan altid slette cookies fra vikingeskibsmuseet.dk igen fra din computer.

» Læs mere om cookies på vikingeskibsmuseet.dk

 

Accepter cookies