Teambuilding med Sagens Natur

logo
logo
 

Teambuilding med Vikingeskibsmuseet og Sagens Natur

Få ledelse og samarbejde op i gear med et teambuildings-forløb på Vikingeskibsmuseet.

I samarbejde med Sagens Natur, arrangerer vi forskellige typer af forløb, som har sigte mod at frigøre organisationens skjulte potentialer. Med Vikingeskibsmuseets unikke rammer og faciliteter, skaber vi de bedste forudsætninger for at få inspiration og nye redskaber til bedre kommunikation og optimalt samarbejde.

Uanset om det gælder virksomhedens topledelse, en gruppe af mellemledere eller et team af medarbejdere, tager vi udgangspunkt i jeres virkelighed. Vi arbejder oplevelsesorienteret med fokus på gruppens personligheder og gruppedynamik.

Vi tilbyder som udgangspunkt tre forskellige forløb, som alle kan tilpasses jeres behov og forudsætninger:

Teambuilding på land:

Eventforløb: Få en hyggelig og sjov dag sammen, når vi sætter fokus på teambuilding som event. Vi tager jer ud af den kendte hverdag og gennem forskellige dyster og lege, får I nye syn på, hvad I er i stand til - både som gruppe og som individ.

Varighed: Fra 2 timer til 12 timer.
Deltager antal: Fra 6 til 300 personer.
Forløbet indeholder: dyster på land med eller uden fællesspisning eller mad på bål.

Proces- og udviklingsforløb: Der vil i dette forløb øves forskellige kommunikations teorier og metoder. Gruppen kommer til at øve sig i at finde sine potentialer og mulige udviklingspunkter som kan udnyttes på senere tidspunkter.

Gruppen kan eventuelt laver en forventningsafklaring, som vil blive evalueret efter forløbet.

Der vil være en instruktør med hver gruppe, som sørger for, at der bliver givet mulighed for feedback, og at der kan evalueres efter hver øvelse hvis gruppen ønsker det.

Øvelserne kan arrangeres som dyster.

Teambuilding med gruppeudvikling kan udbygges med forskellige foredrag omkring gruppedynamik og/eller kommunikation inden forløbet går i gang.

Varighed: Fra 3 timer til 24 timer.
Deltager antal: Fra 6 til 100 personer.

Teambuilding til vands:

Sejlads i Vikingeskibsmuseets både: Gruppen laver et sæt Vision-Målsætning-Leveregler for den givne sejlads. Herefter får gruppen en introduktion af hvordan båden sejles og hvordan man sikkerhedsmæssigt foretager en sejlads. Efter denne introduktion får gruppen en rute der skal gennemsejles, på tid. Der vil være mulighed for flere forsøg og tiden skulle gerne forbedres.

Under sejladsen vil der være en instruktør fra Vikingeskibsmuseet, der sørger for at sikkerheden bliver overholdt og at vi kommer sikker i havn, der vil også være en observatør fra Sagens Natur der registrerer forløbet.

Efter sejladsen vil der blive evalueret på, om de leveregler der blev lavet i starten af turen, kunne bruges eller der skal ændringer til. Der vil være mulighed for at samle erfaringer, som gruppen kan bruge efterfølgende.

Der vil være forplejning undervejs i hele forløbet, afhængig af hvornår der startes og hvordan der skal afsluttes. Der kan eventuelt afsluttes med en god middag.

Specialdesignede forløb:

Ledere og ledelsesgrupper eller ledere og medarbejdere, som ønsker stor indflydelse på forløbet. Der er mange gode kurser og uddannelser, hvor man modtager en generel viden – vores kurser er målrettet specifikke problematikker eller områder som en ledelsesgruppe, en afdeling eller en organisation, gerne vil undersøge og måske håndtere anderledes.

Selv om hvert forløb er designet på basis af jeres behov og ønsker, har vi nogle antagelser om ledelse, samarbejde og organisationer, som præger den måde vi arbejder på og hvilke værktøjer I får med jer.

Fælles for alle forløb:

Vores kursusdage er bygget op omkring flere små øvelser i mindre grupper kombineret med øvelser hvor alle er med. Vi vil gerne have jer med ud i naturen og den friske luft. Og så vil vi gerne høre om jeres ønsker og behov.

Alle vores kurser foregår i en behagelig atmosfære, hvor humor og et godt grin har høj prioritet. Ligeledes prioriterer vi, at de personlige og private grænser respekteres, og at det er en del af vores ansvar, at det efterleves.

Vi arbejder med assertiv, anerkendende kommunikation.

Vi tager afsæt i gruppen og dens deltagere, gruppens måde at agere/reagere på og balancen mellem opgaveløsning og gruppemedlemmernes relationer.

Organisationer rummer tilbageholdt eller skjult energi, energien kan frigøres ved at organisationens aktører forholder sig til virkeligheden, som de har defineret den. Ved at forholde sig til og nysgerrigt undersøge forskellige perspektiver på problematikker og udviklingsprojekter opstår nye valgmuligheder.

 

Kontakt

Sagens Natur

Kontakt Erik Bloch Gregersen for en uforpligtende snak om mulighederne.

Telefon: +45 2122 0230
E-mail: ebg(at)sagensnatur.dk
Web: sagensnatur.dk

 

Se mere

» Katalog... (pdf, 420kb)

 
  • Teamwork om bord!
  • Mad over bål
  • Mød kollegaen i nye situationer...
  • ...om bord på vikingeskibet
  • Også for store grupper
  • Samarbejde
  • Fællesskab
 
 

Del eller tilføj bogmærke

bookmark in your browserbookmark at del.icio.usbookmark at google.combookmark at yahoo.combookmark at facebook.comdiigo it
 

Vikingeskibsmuseet: Vindeboder 12 . DK-4000 Roskilde | Tlf.: +45 46 300 200 | museum(at)vikingeskibsmuseet.dk | vikingeskibsmuseet.dk

 

logo

Vikingeskibsmuseet.dk bruger et antal cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Vi bruger cookies til at udarbejde statistik over anvendelsen af vikingeskibsmuseet.dk og selvbetjeningsløsninger, så vi løbende kan forbedre disse. Du kan altid slette cookies fra vikingeskibsmuseet.dk igen fra din computer..

» Læs mere om cookies på vikingeskibsmuseet.dk

 

Accepter cookies