Tag på en unik sejltur på Roskilde Fjord i en af Vikingeskibsmuseets nordiske både

Sejlture på Roskilde Fjord

Stig om bord på et vikingeskib og kom helt tæt på!

Som det eneste sted i verden, kan du gå direkte fra oplevelsen af originale 1000-år gamle vikingeskibe ud til Museumshavnen, hvor vikingeskibsrekonstruktioner i fuld størrelse ligger fortøjet. Stig om bord og sejl med ud på Roskilde Fjord!

Bestil gruppesejlads 1. maj - 30. september:

Tag din familie, kollegaer eller venner med på en helt speciel oplevelse i en historisk ramme, med nutidig søsikkerhed. Fra 1. maj til 30. september, sejler vi dagligt ud på Roskilde Fjord med firmaer, foreninger, familier og børnegrupper - vi har helt sikkert også et tilbud til dig og din gruppe!
Læs mere om bestilte gruppesejladser ved at følge mulighederne nedenfor, eller ring til vores booking. De hjælper dig i gang med det perfekte arrangement.

» Grupper på vandet...

» Sejl ud i vikingeskibe...

» Sejlads med skoleelever...

» Teambuildning til vands og til lands...

Øvrige sejladstilbud:

Vikingeskibsmuseet arrangerer særlige oplevelser til søs flere gange i løbet af sejladssæsonen. Vi tilbyder blandt andet aftenture og sejladskurser. Se de aktuelle datoer og læs mere om sejladserne ved at klikke på linkene herunder:

» Aftenture på Fjorden...

» Dagskursus i sejlads...

Sejlads i nordiske både og vikingeskibe
Vikingeskibsmuseet tilbyder unikke sejladser med vikingeskibe eller i traditionelle nordiske både, der er efterkommere af vikingernes skibe. Vikingernes skibe blev oprindeligt brugt til krig, handel, fiskeri og transport på korte hverdagsrejser eller på lange togter til fremmede egne.

Museets bådsamling af rekonstruerede vikingeskibe og andre traditionelle bådtyper fra Norden indgår som en aktiv del af formidlingen. Mange af bådene er bygget på museets eget bådeværft og en sejltur fuldender dit besøg.

Unikke oplevelser til søs

Se film om sejlads i Vikingeskibet 'Kraka Fyr' i anledning af sejlads ud i 'Skjoldungelandet' - Roskilde Fjord - i anledning af Naturens dag.