Jul i Museumsbutikken

Besøg vores hyggelige Museumsbutik, hvor vi har samlet et unikt udvalg af anderledes julepynt og spændende julevarer til børn og voksne. Der er åbent hver dag kl. 10 - 16, og som altid er det gratis adgang til Museumsbutikken for handlende.

Kom og find julegaven i museumsbutikken blandt det store udvalg af varer fra hele verden. Butikken har i hele decembermåned 50% rabat på alle de smukke, eksotiske varer fra 'Østerland' der er hentet hjem i forbindelse med særudstillingen 'Verden i vikingetiden'.

De Nordiske materialer og farver dominerer, og kvalitet er nøgleordet. Her kan du finde eksklusivt og anderledes julepynt fra hele Skandinavien og et bredt udvalg af Skandinaviske designprodukter, foruden vores store sortiment i vikinge-kopismykker og bøger.
Køb også lækre uldvarer som trøjer, huer og vanter – enten til at lægge under juletræet eller til selv at holde varmen med i den kolde vinter!

Lad børnene hygge sig i juleværkstedet, mens du finder den perfekte gave eller nyd lun mjød med æble i Café Knarr.
I juleweekenderne, 29. - 30. nov. & 6. - 7. dec. & 13. - 14. december, kan børn og voksne rulle vokslys, lave smykker og klippe julepynt til at hænge på Vikingeskibsmuseets store juletræ - eller til at tage med hjem til dit eget!
Få gaven pakket ind og skriv 'til-og-fra'-kort med runer - så må man se, om gaven finder rette ejermand!

Fakta:

Åbningstider:
Der er gratis adgang til Museumsbutikken hver dag i museets åbningstid kl. 10.00 - 16.00

Særlige juleweekender:
29. - 30./nov. & 6.- 7./dec. & 13.-14. dec. 2014.
Der er gratis adgang til juleværkstedet - nogle aktiviteter er betalingsaktiviteter.

Jul i Café Knarr:
Caféen er åben: 11.00 - 16.00