Skuldelev 2, det store langskib

Skuldelev 2 - Det store langskib

Skuldelev 2 er en krigsmaskine, bygget til høj fart og transport af mange krigere.
Med en besætning på 65-70 mand har det hørt til de stormandsskibe, der prises i skjaldekvad og sagaer.

Analyser af tømmeret årringsmønster viser, at langskibet er bygget af egetræ i Dublinområdet omkring år 1042. Vikingerne kom til Irland i 800-tallet og etablerede flere befæstede baser langs den irske kyst. Baserne udviklede sig til byer, som i dag hører til blandt Irlands største. Her levede vikingerne som købmænd, lejesoldater og skibsbyggere.

Skibets lange og smalle form samt enorme sejl gav et stort fartpotentiale. Og med 60 årer havde skibet fremdrift selv uden vind.

Vikingeskibsmuseets rekonstruktion af Skuldelev 2, Havhingsten fra Glendalough, kan ses i Museumshavnen.

Datering: 1042
Byggested: Dublinområdet, Irland
Bevaret: Ca. 25 %
Materiale: Egetræ
Længde: Ca. 30 meter
Bredde: 3,8 meter
Dybgang: 1 meter
Deplacement: 26 tons (fuldt udrustet)
Åretal: 60
Besætning: 65-70 mand
Sejlareal: 112 m2
Gennemsnitsfart: 6–8 knob
Topfart: 13–17 knob
Gennemsnitsfart for årer: 2,5 knob