Køl og stævn

Stævne og køl Stævne og køl Stævne og køl Bordplanker Spanter Spanter Biter Biter Årekejper Årekejper Ror og vidjer

Gå på opdagelse i Gislingebådens skrog. Klik på de grå markeringer med musen,
og læs mere om skrogets opbygning

Trappestævn og Spunningsstævn
Spunningsstævn og trappestævn

Bådens rygrad

Stævne på bådene og skibene fra vikingetiden og perioden herefter, blev fremstillet på lidt forskellige måder, men kan dog deles op i to hoved konstruktioner; Trappestævn og Spunningsstævn.

Gislingebåden er bygget med en trappestævn.

Stævnen er lavet af ét stykke. De fremstilles ved at kløve et egetræ i halvdele og i kvarte. Der går en kvartkløvning til en stævn. Først bestemmes stævnens udseende. Antallet af bord der skal løbe ind på stævnen, formen på yderkanten og bredden af stævnen hvor bordene løber ind bestemmes på forhånd. Herefter hugges ydersiden så formen bliver en forlængelse af bordene hvor de løber ind. Derefter udhules stævnen så bordene kan samles til stævnen med klinknagler.

Båden kan godt have flere bordgange end der er trapper på stævnene. På Gislingebåden er der 4 trin, men 5 bordgange.

Fremstilling af køl og stævn til Gislingebåden

Stævnene og kølen til Gislingebåden er fremstillet af eg fra Vallø skov. Stammen blev kløvet på samme måde som den stor kævle som plankerne skal fremstilles af (se billederne fra kløvning her…). Det første kløv til to halvdele gik lige efter bogen. Men da stammen var åbnet, kunne bådebyggerne se at stammens centrum, marven, var blevet angrebet af en eller anden form for råd. Asger tog nogle prøver, som blev sendt til Hussvamp Laboratoriet for analyse, og problemet var identificeret som Oksetungesvamp. Den havde angrebet kernen af stammen, lige ved bunden, men prøverne viste også, at den ikke havde spredt sig længere ind i træet. Efter mange diskussioner og overvejelser, besluttede de sig for, at det skadede område var så begrænset, at de godt kunne tillade sig at fortsætte med fremstilling af stævnene, med træ der ikke var angrebet. 

For at lave stævnene, blev stammen kløvet videre til mindre dele, og så kom øksen i brug som det primære værktøj. Stævnens karakteristiske kurve begynder at komme frem, og du kan begynde at få en fornemmelse af de endelig proportioner af det færdige emne. 

Stævnens ydre kanter og de karakteristisk ’trappetrin’ er hugget ud. Linjerne langs siden af stævnen – der, hvor bordene ’fletter’ sammen med stævnen – er markeret og den første udskæring er gjort med et stemmejern. Stævnen er efterfølgende udhulet til den rigtige tykkelse, hvilket varierer fra 5 cm ved stævntop til kun 1 cm hvor bordene og stævn skal samles. 

Den 5.6 meter lange køl er t-formet og danner bådens rygrad. Kølen blev fremstillet fra en lang egestamme, som var gradvist hugget ned til den rigtige størrelse. Først er den groft hugget til en firkantet profil, og så begynder det mere detaljerede arbejde med at forme kølen. Igen er øksen anvendt som det primære værktøj. Dog bliver stemmejern også brugt til at markere specifikke punkter på overfladen og til at forme de svingende ’vinger’, som løber langs kølens kanter. Kølen blev færdig før stævnene, så den blev omhyggeligt smurt med linolie og opbevaret i skygge, så den ikke skulle tørre ud og flække under solens varme. 

Køl og stævne blev samlet med et skråskar, og fastgjort med tre jernnagler i hver ende. Tjæret uld blev placeret mellem køl og stævne som tætning. Det hjælper til at gøre samlingen vandtæt.