Teamet bag Gislinge Projektet. Foto: Werner Karrasch
Teamet bag Gislinge Projektet. Foto: Werner Karrasch

Mød håndværkerne

Søren Nielsen

Søren er chef for Maritime Håndværk, Rekonstruktion og Publikumsformidling her på museet. Søren er ’ejer’ af Gislingebåd Projektet og ansvarlig for udviklingen af open source bådebygningskoncept, og selve projektdesignet. 

Martin Rodevad Dael

Martin er bådebygger og teamleder på værftet. Han har ansvar for byggeriet af Gislingebåden og koordinering af bådebyggerne. Martin har arbejdet som bådebygger i Storbritannien, USA, Danmark og andre steder, med mange forskellige træbåds typer. 

Marie Krogh Nielsen

Marie er teamleder for publikumsaktiviteter på museet og projektleder på Gislingebåd Projektet. Et af formålene med projektet er at afprøve, hvor meget vi kan involverer vores publikum i de forskellige processer, som bådebygning indebærer. Marie har derfor udviklet en aktivitetsprogram for vores gæster, så de kan opleve alt fra jern udvinding og rebslagning, til bådebygning mm. 

Marie Broen

Marie er leder af museet Skoletjenesten. Hendes rolle i Gislingeprojektet er at udforske hvordan de forskellige håndværk kan inkorporeres i undervisningsforløb til skolebørn. Marie har udarbejdet et undervisningsforløb i samarbejde med Absalons skolen i Roskilde, som vil bruge 6 dage i alt til forskellige værksteder hen over projektets forløb. 

Tríona Sørensen

Tríona er museumsinspektør i udstillingsafdelingen. Hun er ansvarlig for den ledsagende projektudstilling, som står på værftspladsen og er også kurator for den digitale formidling af projektet via Gislinge projektets hjemmeside, blog og andre sociale medier. 

Rikke Johansen

Rikke er leder af kommunikation, markedsføring og salg på museet. Hun tager sig af alle de teknisk aspekter af projektet, inkl. projektets hjemmeside, Facebook, Instagram osv. 

Niels Jepsen

Niels er bådebyggerlærling på værftet. Han er uddannet tømrer, men har valgt at blive efterudannet som bådebygger. Niels har arbejdet på værftet i to år, og er nået halvvejen mod svendebrevet.

Lene Mellmann

Lene blev uddannet som bådebygger for mange år siden. Efter at havde arbejdet med mange forskellige træbåde, brugte hun to år som naver over hele Europa. Lene er en af de få kvindelige træbådebygger. 

Birger Andersen

Birger er bådebygger og har arbejdet på museets værft i mange år, med vedligeholdelse af museets bådesamling og byggeriet af rekonstruktioner af forskellige skibsfund. Birgers sidste projekt var byggeriet af en båd fra vikingetiden som en del af en store Viking udstilling på Martin Gropius Bau Museum, midt i Berlin..

Ture Malthe Møller

Ture arbejder som bådebygger her på museet. Efter at han havde bygget vikingeskibe på værftet i en årrække, etablerede Ture og en partner deres eget bådeværft i København. Nu deler han sin tid mellem begge steder, og på museet arbejder han på Gislingebåden og andre byggeprojekter. 

Claus Bruun

Claus er bådebygger og skibstømrer, og har mange års erfaring med at bygge træbåde og -skibe. De sidste par år har Claus arbejdet på Nationalmuseets bådesamling om vinteren, og på museet om sommer. 

Anna Nørgaard

Anna er museets væver og har igennem årene fremstillet mange sejl til vores bådesamling. Anna er i gang med at væve et hørsejl til Gislingebåden, i samarbejde med den Dansk Institut for Blinde og Svagsynede. Det er første gang Anna har prøvet at fremstille et håndvævet hørsejl – et spændende fremskridt for maritim eksperimentelarkæologi.

Carsten Hvid

Carsten er rebslager her på museet. Han har håndlagt rig til flere af de andre rekonstruktioner i museets bådesamling, og i løbet af sommeren, skal han fremstille en rig af lindebast, hestehår, sælskin og uld til Gislingebåden.

Jonas Bigler

Jonas er smed på museet. Han smeder blandt andet nagler til museets både og laver smedeaktiviteter med museets gæster. Denne sommer vil han eksperimentere med at smede værktøj, samt nagler af myremalm til byggeriet af Gislingebåden.

Silas Tavs Ravn

Silas er Natur- og friluftsformidlerelev. På Gislingeprojektet arbejder han primært med materiale- og håndværksformidling. Han fungerer som publikumsguide ind i bådebyggernes verden, og hjælper med at forklare økseteknikker og bådekonstruktion, og lader folk prøve det selv. Silas skriver også på Gislinge bloggen.