Bordplanker til Åledrivkvasen

Denne åledrivkvases bordplanker bliver fremstillet i eg. Men det var også normalt at bruge fyr og lærk til bordplanker.

Klik på billederne for at forstørre dem..

Den båd, vi skal bygge, skal have næsten samme form som en ældre åledrivkvase. Den gamle båd er både smuk og velsejlende, så vi bygger den nye båd efter opmålinger af den gamle åledrivkvase.

Opmålingstabellerne bruges som udgangspunkt til at fremstille de skabeloner, bådebyggerne skal bygge den nye båd ud fra.

På den måde sikrer vi, at linier og skrogfaconen tager udgangspunkt i den gammle båd, så erfaringerne på den måde bliver ført videre til den nye åledrivkvase. 

Her er et spantskabelon næsten færdigt, breddemålene bliver kontrolleret.

Simon sætter den næstsidste byggeskabelon op i agterenden.

Åledrivkvasen er klinkbygget (plankerne uden på hinanden) og ikke kravelbygget (plankerne ovenpå hinanden), som det kunne se ud til på skabelonen. Skabelonens form beskriver den linie, der følger de inderste overkanter af de klinklagte bordplanker.

foto Werner Karrasch

1. bord agter er på.

Skabelonerne er stivet godt af med tømmer på kryds og tværs, så de ikke kan bevæge sig, når bordplankerne bliver spændt op imod.

Her set agten fra.

På hver enkelt skabelon er der en streg og et tal fra 1 til 12. Stregen viser, hvor overkanten af bordplanken skal gå til. 

Båden set forfra. 3. bordgang.

Hanus hugger spundingen i bagbord side, og Erik passer sin planke til i styrbord side. 

Bordplankerne skal passes så godt sammen, så de, uden brug af lim eller gummi, bliver vandtætte. De klinkes sammen med kobbersøm.

På de gamle åledrivkvaser var der ydermere gjort plads til (en nod), at der kunne slåes en tynd bomuldstråd ind mellem plankerne, udefra. Det gør vi også, så er båden altid tæt, også efter den har stået på land, vinteren over, og tørret ud.

4. bords overkant gøres klar, så det næste bord kan komme på.

Formen på det foregående bords overkant måles op og overføres på den nye bordplanke. Og overkanten sættes af fra mærkerne på skabelonerne. Fra materialelageret findes den bedste planke, som skæres ud i den rigtige form på båndsaven.

Herefter høvles bordplanken ned i tykkelse på tykkelseshøvlen.

Foto Werner Karrasch

Bordet håndhøvles for at fjerne kutterslagene fra tykkelseshøvlen. Og landet (overlappet mellem plankerne) høvles og gøres klar til det næste bord.

Herefter skal bordet i 'svedekisten'. Planken bliver opvarmet med vanddampe, så limstofferne i træet bliver opløst, og træet kan bøjes.  

En gammel tommelfingerregel siger, at træ skal dampe "en time per tomme" dvs. er planken en tomme tyk, skal den i svedekisten i én time. Plankerne på kvasen er 22 mm, og med vores effektive svedekiste kan bordplankerne imidlertid nøjes med knapt en halv time.

Umidelbart efter, at bordplanken er kommet ud af svedekisten, skal den bøjes i den rette facon. Her skal den så sidde, til den er helt kold.

Herefter kan den tages af, og det sidste kan passes til, så bordplankerne slutter helt vandtæt sammen.

Alle bordplankerne på drivkvasen har været en tur i svedekisten. Med de runde former er det nødvendigt.

Ud over, at kanterne på bordene skal "løbe jævnt", dvs. at det ikke må gå op og ned på langs med bordplankerne, så er det også vigtigt, at bordbredderne er fint fordelt på stævnene. Dette vil blive meget tydeligt, når båden ses lige fra enden af.

Bordplankerne bliver stødt sammen. Ikke som på vikingeskibene, hvor bordplankerne sættes sammen med en skrå skaring. På denne måde er det nødvendigt, at der sættes en stødlap på indersiden af bordene. Denne klinkes også fast med kobbernagler.

Her ses den færdige "runde hæk", eller den "runde røv" som det også kaldes. Sådan en båd kaldes også for "rundgattet".

Til sidst bliver spundingen kalfatret med en bomuldstråd.