Geirfuglen - en færøsk seksæring

Vikingeskibsmuseets bådeværft bygger en færøsk seksæring til museets sejladstjeneste
Den 23. april blev båden søsat. Den er bygget af museets bådebygger Hanus Jensen med hjælp fra Ture M Møller.
Båden fik navnet Geirfuglen. Alkefuglen der blev kaldt 'den nordiske pingvin', fordi den ikke kunne flyve. Geirfuglen svømmede som et lyn, men var kluntet på land og derfor let at fange på land. Den blev brugt til skibskost - og uddøde derfor i 1800-tallet.
Geirfuglen er en færøsk seksæring, en båd med seks par åre.
For rigtigt at kunne se den nye båds potentiale var den færøske roklub 'Knørrur' inviteret til søsætning og den første rotur. Det kan ses at de har prøvet det før.
En anden af museeets færøske både Trolle, en ottemannarfar - otte mand, fire par åre, tog imod den nye båd. Den har Hanus også bygget.
Geirfuglen levede til fulde op til forventningerne. smuk, hurtig og letroet, som Geirfuglen - et lyn i vandet.
Båden er straks taget i brug af sejladstjenesten. Her får en gruppe instruktion i roning før turen går ud på Roskilde fjord.
Denne færøske båd har norske stævntoppe, som det kaldes på Færøerne.
Geirfuglen sejler i frisk vind for to reb, med en lejrskoleklasse ombord. På Roskilde fjord.