Helge Ask på forsøgsrejse

Forsøgsrejser og rejsedokumentation

I over 110 år har interesserede privatpersoner gennemført rejseeksperimenter med rekonstruerede skibe og både som det kan ses i de følgende eksempler:

1893 VIKING (Gokstad) Norge – USA Magnus Andersen

1947 KON TIKI (fri rek.) Peru – Polynesien Thor Heyerdahl 1976/77 BRENDAN (fri rek.) Irland – Canada Tim Severin

1984-86 SAGA SIGLAR (Skuldelev 1) Verden rundt Ragnar Thorseth

2007-08  HAVHINGSTEN FRA GLENDALOUGH (Skuldelev 2) Dublin tur retur Vikingeskibsmuseet

Nogle af rejserne blev sejlet med ’flydende hypoteser’, nogle med nøjagtige skibsrekonstruktioner. Dokumentationen af disse rejser er meget varierende. De har til fælles, at de har vakt stor publikumsinteresse og har bidraget meget til anskueliggørelse af de udfordringer, der lå i fortidens sørejser.

En egentlig forsøgsrejse kræver dog at man vedtager og overholder en række forsøgsbetingelser. Her gives et maksimumkatalog for en sørejse på middelalderlig vis:

  • En tro rekonstruktion af et veldokumenteret skibsfund
  • Sejlads igennem farvande der kan sammenlignes med skibets  oprindelige fartområde
  • Ingen brug af motor
  • Ingen hjælp udefra, undtagen i nødstilfælde
  • Ingen navigationsmetoder og -instrumenter der var ubekendt i samtiden
  • Ingen fast tidsplan
  • Brug af naturhavne frem for moderne havneanlæg
  • Personlig hygiejne uden moderne komfort
  • Brug af autentisk påklædning
  • Brug af middelalderlige fødevarer 

Det er meget svært at overholde alle disse betingelser på en gang. Man kan være nødt til, at vælge nogle fra, for eksempel dem omkring påklædning og forplejning. Under alle omstændigheder må der være tilstrækkeligt udstyr om bord til at sikre besætningens liv og helbred.

Rejsedokumentation på Vikingeskibsmuseet
Vikingeskibsmuseet bygger på tre årtiers erfaring med sejladsforsøg, men har kun begrænsede midler til at gennemføre tids- og ressourcekrævende forsøgsrejser. I forvejen går museets skibe jævnligt på sommertogt i bådelaugenes regi. Under disse togter sejler skibene kun under sejl og årer, bortset fra nogle få slæbestrækninger for motor. Bådelaugenes togter med museets fartøjer får dermed en særlig betydning som en sjælden kilde til førstehåndserfaringer og -data til historisk sejladsforskning. For at udnytte dette potentiale dokumenteres siden 2002 alle sommertogter. Der foreligger indtil nu logbogsoptegnelser fra Havhingsten fra Glendalough (Skuldelev 2), Ottar (Skuldelev 1), Roar Ege (Skuldelev 3), Helge Ask (Skuldelev 5), Ruth (Danmarksslup af 1854), Rana (Nordlandbåd af 1892) og Victoria (Åledrivkvase af 1904). Dokumentationen baseres på de følgende elementer:

- Skræddersyet rejselogbog, ført af den pågældende vagt

- Bærbar GPS, permanent forsynet med 12 V-batteri

- Fotos og video (lejlighedsvis)

- Interviews og individuelle beretninger

- Årlig analyse med hensyn til at opbygge en database

Skibets fart og rejsens hastighed
En af de mange aspekter der kan undersøges med hjælp af rejsedokumentation er hastighedsbegrebet. Ved evalueringen af fart og rejsehastighed kan man bruge de følgende definitioner:

- Fart gennem vandet: Logget distance/tid (målt med loggen)

- Fart over grund: Distance over grund/tid

- Rejsehastighed til søs: Distance havn til havn/tid til søs (inkl. pauser for anker)

- Rejsehastighed overalt: Distance havn til havn/rejsens varighed

- Rejsedage: Rejsens varighed rundet op til hele dage

Her gives et eksempel for de forskellige former for hastighed: Da Ottar (Skuldelev 1) sejlede til Østnorge i sommeren 2003, kunne Ottar over en 147 sømil lang delstrækning (Anholt-Lyngør) holde en gennemsnitlig fart over grund af 4,5 knob. Det svarer til 108 sømil i døgnet og giver et fint indtryk af skibets fartpotentiale ved let til jævn vind agterfra. Hele rejsen fra Nordsjællands kyst til Østnorges kyst tog dog i alt syv rejsedage, idet der måtte søges ly i Anholt Havn pga. hård modvind. Den resulterende rejsehastighed overalt over den kortest mulige distance af 189 sømil på ruten Hundested - Anholt - Lyngør var i gennemsnit kun 27 sømil i døgnet eller 1,3 knob.

Litteratur
Englert, Anton 2006: Trial voyages as a method of experimental archaeology: The aspect of speed. In Blue, Lucy et al. (eds), Connected by the Sea. Proceedings of the Tenth International Symposium on Boat and Ship Archaeology Roskilde 2003. Oxford, 35-42.

Englert, Anton, George Indruszewski, Hanus Jensen, Trixi Gülland & David Gregory 1998: På vendertogt fra Ralswiek til Wolin med Ralswiek 2-kopien Bialy Kon. Marinarkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde 11, 13-25.

Englert, Anton, George Indruszewski, Hanus Jensen, Trixi Gülland & David Gregory 1998: Sailing in Slavonic waters. The trial voyage Ralswiek - Wolin with the Ralswiek 2-replica Bialy Kon. Maritime Archaeology Newsletter from Roskilde, Denmark 11, 14-27.

Englert, Anton, George Indruszewski, Hanus Jensen & Trixi Gülland 1999: Bialy Kons Jungfernreise von Ralswiek nach Wollin - Ein marinarchäologisches Experiment mit dem Nachbau des slawischen Bootsfundes Ralswiek 2. Bodendenkmalpflege in Mecklenburg-Vorpommern, Jahrbuch 1998, 46, 171-200.

Vinner, Max 1992: Unnasigling - Havskipets sødygtighed. In: Clausen, Birthe (Ed.) Vikingernes sejlads til Nordamerika. Roskilde, 95-108.

Vinner, Max 1993: Unnasigling - the seaworthiness of the merchant vessel. In: Clausen, Birthe L. (Ed.) Viking Voyages to North America. Roskilde, 95-108.

Vinner, Max 1995: Rundt Kap Farvel i vikingeskib. Tidsskriftet Grønland 1995 (3), 81-101.

Vinner, Max 1995: A Viking-ship off Cape Farewell 1984. In: Olsen, Olaf et al. (Eds) Shipshape. Essays for Ole Crumlin-Pedersen on the occasion of his 60th anniversary February 24th 1995. Roskilde, 289-304.