Sejlads med Helge Ask. Foto Werner Karrasch
Sejlads med Helge Ask. Foto Werner Karrasch

Testsejladser med skibsrekonstruktioner

Testsejladserne foregår i et afgrænset farvand, som for eksempel en fjordbredning eller i et mere åbent farvand alt efter om det testede skib anses for at være skabt til sejlads i forholdsvis beskyttede farvande eller det er åbenbart søgående. Der arbejdes ud fra en basishavn, men det er vigtigt at få udført forsøg i forskelligt vejrlig og at de enkelte forsøg gentages så hyppigt, som omstændighederne tillader for at forøge værdien af det indsamlede materiale. Èn gang er med andre ord ingen gang. Desuden forandrer naturen sig konstant i henseende til øjeblikkelig vindstyrke, vindretning og bølgedannelse. Alle disse variationer må omhyggeligt registreres, samtidigt med at der sejles så meget som muligt på forskellige kurser i forhold til hovedvindretningen, for at teste skibets fart- og manøvreegenskaber samt sødygtighed.

Resultaterne af målingerne vil kunne gøre det muligt at udtale sig om, hvad det oprindelige vikingeskib har kunnet præstere under forskellige vejr- og belastningsomstændigheder. Som eksempel har testsejladserne med Helge Ask, der er en rekonstruktion af det lille, 18 meter lange krigsskib Skuldelev 5, vist, at en gennemsnitsfart på ca. 5-6 knob kan holdes over et længere tidsrum, hvis vinden i dette tidsrum har en styrke på mellem 5 og 10 meter per sekund og kommer ind fra siden eller skråt agterfra. Derfor kan man, selv om Helge Ask endnu ikke har sejlet netop den tur, konkludere, at de 235 sømil over Kattegat fra Roskilde til en vikingemarkedsplads i Oslofjorden ved navn Kaupang har kunnet tilbagelægges på lige under 50 timer i et sådant skib, dersom vinden holdt sig stabilt fra vest eller sydvest i omkring 2 døgn. På den anden side viser testsejladserne, at det samme skib ville have vanskeligheder ved at udføre samme rejse under sejl i en kraftig nordlig vind. Krydsning mod vinden ville i bedste fald kun give knap 2 knobs fart i nordlig retning. Blev nordenvinden derimod svag, kunne der dog ros lige mod den med 3,5-4 knobs fart.

Foruden at beskrive det enkelte skibs præstationer vil det indsamlede datamateriale så vidt muligt også blive brugt til sammenligning med data fra andre skibe fra samme eller andre tidsperioder, som er blevet testsejlet under sammenlignelige omstændigheder.

De første testsejladser i Vikingeskibsmuseets regi fandt sted så tidligt som i 1976 og 1977. Museets originale råsejlriggede nordlandsottring Rana fra ca. 1892 blev gjort til genstand for en længere række sejladser i Roskilde Fjords ydre bredning nord for Elleore. Resultater og forsøgsmetode er beskrevet i: Nordlandsbåden - analyseret og prøvesejlet af Vikingeskibshallens Bådelaug. Working papers 12. The National Museum of Denmark, København 1980.

I årene 1984 og 1985 foretoges testsejladser med Vikingeskibsmuseets første rekonstruktion af det bedst bevarede skib i Skuldelevfundet, det lille handelsskib Skuldelev 3. Roar Ege blev testet i Isefjordens yderbredning og i indsejlingen til fjorden ud for Hundested. Skibet var udstyret med et omfattende og pladskrævende elektronisk måleudstyr baseret på det daværende Decca-system. Forsøgeresultaterne er publiceret i: Roar Ege - Skuldelev 3 skibet som arkæologisk eksperiment af Erik Andersen, Ole Crumlin-Pedersen, Søren Vadstrup og Max Vinner. Vikingeskibshallen i Roskilde, 1997.

Helge Ask, som er en rekonstruktion af Skuldelev 5 - det lille krigsskib på 18 meters længde - blev testet indgående i Roskilde fjords ydre bredning 1992 under næsten alle vejrforhold og både under roning og sejlads, En kortfattet rapport findes i Roar og Helge af Roskilde - Om at bygge og sejle med vikingeskibe af Ole Crumlin-Pedersen og Max Vinner (Nationalmuseets Arbejdsmark 1993, 11-29). Meget mere detaljerede redegørelser for forsøg og forsøgsopstillinger vil fremkomme i den store bog om Skuldelevfundene The Skuldelev Ships i Vikingeskibsmuseets monografiserie Ships and Boats of the North. Bind I, der er den arkæologiske del, er udkommet i 2003, medens bindene II og III, der omfatter henholdsvis bygning og sejlads af og med alle de fem rekonstruerede Skuldelevskibe, ventes at udkomme indenfor en årrække.

I efteråret 2003 blev den 16 meter lange havknar Ottar (Skuldelev 1) testsejlet i det sydlige Kattegat med Hundested som basishavn. I den uge, testen varede, var der heldigvis både stærk kuling, der krævede hele to reb i det ellers meget stabile skibs sejl, og mere “yndigt” vejr, hvor fuldt sejl næsten var for lille en sejlføring. Ottar sejlede imidlertid forbløffende godt og tørt under de afprøvede forhold. Resultaterne er stadig under bearbejdning, men vil sammen de øvrige Skuldelevskibes forsøgsresultater fremkomme i The Skuldelev Ships II og III.

De seneste testsejladser fandt sted da Havhingsten fra Glendalough (Skuldelev 2) i 2007 sejlede til Dublin via Orkneyøerne og Skotland og i 2008 sejlede retur til Roskilde igennem den Engelske Kanal. Undervejs blev der foretaget forskellige testsejladser. Dataerne er under bearbejdning og vil blive publiceret løbende.