Stenalderbopladser og skibsvrag

To væsentlige og hyppige fundtyper der bliver gjort under vand er stenalderbopladser og skibsvrag.

Stenalderbopladser

For 9000 år siden lå havoverfladen 30 m dybere end i dag. Store dele af havvandet var bundet i resten af den tykke iskappe, der efter sidste istid stadig lå på den nordlige halvkugle. I samme periode skete der en hævning af de landområder, hvor isen allerede var smeltet. Danmark var landfast med Sverige og England, og Østersøen var en ferskvandssø. Fangst og fiskeri var en vigtig del af stenalderjægernes hverdag, og bopladserne lå ofte ved kyster og bredder. Som tiden gik, hævede landet sig fortsat, men omkring år 7000 smeltede isen så hurtigt, at havstigningen overgik landhævningen. Bælterne og Øresund blev dannet, og Østersøen blev salt. De tidligere kystnære bopladser blev nu oversvømmet og efterhånden dækket af beskyttende aflejringer i vandet. Dette gav gode bevaringsforhold for redskaber af forgængeligt materiale. I dag finder man derfor mange velbevarede oldsager af f.eks. træ, som kun sjældent er bevaret på land. Arkæologerne regner med, at der findes spor efter ca. 20.000 bopladser fra stenalderen i de danske farvande.

Animationen viser havstigningen efter seneste istid. Animationen er produceret af Niels Skytte, Geologisk Institut GIS@geol.ku.dk. Data: GINA, Alaska.

Skibsvrag

Det er vanskeligt at sejle i mange af de danske farvande, som i århundreder har været nogle af verdens mest befærdede. Snævre bælter og sunde, mange lavvandede områder, samt hård vind, høje bølger og militære konflikter har ført til mange skibsforlis. Der findes omkring 20.000 skibsvrag i Danmark fra stenalderen og frem til nutiden. Skibsvragene er en vigtig kilde til forståelsen af fortidens skibsbygningstradition, samhandel og politisk/militære konfrontationer.