Marinarkæologen Matko Cvrljak i gang med udgravningen af Middelalderskibet fra Kalverev. Før arkæologerne kunne få overblik over vragdelenes omfang, skulle de først fjerne op til 1,4 meter sand og dynd. Foto: Nilas H. Møller
Marinarkæologen Matko Cvrljak i gang med udgravningen af Middelalderskibet fra Kalverev. Før arkæologerne kunne få overblik over vragdelenes omfang, skulle de først fjerne op til 1,4 meter sand og dynd. Foto: Nilas H. Møller

Middelalderskibet fra Kalverev 

- the missing link fra vikingeskib til middelalderfartøj?

Det sker ganske sjældent: Et skib fra Danmarks fortid ser dagens lys efter hundreder af år på havbunden.

Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet gennemførte i september 2016 en fuldstændig undervandsudgravning af et nyfundet middelalderskib. Skibet er fundet i Storstrømmen, og er dateret til ca. 1250-65. Udgravningen og bjærgningen af de mange skibsdele vil give arkæologerne ny viden om den skibsteknologiske udvikling fra Vikingetides lette og elegante fartøjer til middelalderens skibe, hvor ønsket om stor lastekapacitet har tydelig indflydelse på skibsdesignet. 

Skibet ligger på sydsiden af Kalverev, et lavvandet område syd-vest for Masnedø. I forbindelse med byggeriet af broen skal der anlægges en arbejdskanal gennem revet, og netop derfor er det ikke muligt at bevare skibet på stedet, som ellers er det mest almindelige at gøre, når der bliver fundet skibsvrag i danske farvande. 

”Det er virkelig sjældent, at vi står over for en opgave som denne”, fortæller museumsinspektør Mikkel Haugstrup Thomsen. ”Det mest almindelige er at sikre skibsvrag på fundstedet, men det kan ikke lade sig gøre i dette tilfælde. Derfor har vi sikret alle oplysninger ved en fuldstændig udgravning, gennemført af marinarkæologer, og nu skal vi så til selve bjærgningen af de mange stykker skibstømmer”. 

De bevarede dele af skibet er 10 meter i længden og ca. 2,5 meter i bredden. Der er bevaret 6 planker i bagbord side og to planker i styrbord side. Skibet er bygget i klinkbygningsteknik, hvor plankerne overlapper hinanden, så skibssiden er ikke glat, men har ”trapper” på ydersiden.  

Også Vejdirektoratet, der som bygherrer af Storstrømsbroen betaler for udgravningen, er interesseret i fundet. 

”Vi er naturligvis glade for, at arbejdet med Storstrømsbroen kan være med til at kaste lys på et ellers ukendt område som middelalderens skibe. Samtidig er marinarkæologernes grundige arbejde netop nu med til at sikre, at vi ikke støder på sådanne væsentlige fund, når først vi er i fuld gang med at bygge broen,” siger Jochen Meyer, der er ansvarlig for Vejdirektoratets samarbejde med de danske museer i forbindelse med alle anlægsprojekter.  

 

Film: Hør museumsinspektør Mikkel Haugstrup Thomsen fortælle om skibsfundet:
Skibsteknologisk udvikling - en ny brik i puslespillet

Arkæologerne ved endnu ikke med sikkerhed, hvor stort skibet oprindeligt var, men det vil en mere detaljeret analyse af skibsdelene kunne fortælle meget mere om. Dog står det  klart, at skibet har paralleller både bagud i tid, til vikingetidens skibe og også har detaljer, der peger frem mod højmiddelalderens fartøjer.

Skibets alder er allerede blevet bestemt via prøver, udtaget fra skibets planker til årringsdatering, ved de indledende undersøgelser tilbage i juni. Analysen af årringene i tømmeret har vist, at skibet blev bygget ca. 1250-65 e. Kr. 

Skibsfund fra det 13. århundrede, der er så godt bevaret som vraget fra Kalverev Syd, er sjældne og er derfor af stor betydning for vores viden om udviklingen af det nordiske skib efter vikingetiden. 

l løbet af det 12. og 13. århundrede sker der gradvist en forandring inden for skibsbygningen, hvor vikingetidens lette og elegante fartøjsdesign blev fravalgt til fordel for et ønske om at øge mængden af last om bord. Det medførte forandringer i byggeteknikker og mulighed for at anvende råmaterialer, der ikke tidligere kunne anvendes til skibsbygning. 

Udgravningen af skibsvraget fra Kalverev Syd og den kommende detaljerede opmåling og analyse af skibsdelene vil være et væsentligt bidrag til belysning af en periode i den nordiske skibsbygningshistorie, der var kendetegnet ved markante teknologiske og samfundsmæssige forandringer.

Hvordan blev skibet fundet?

Marinarkæologerne fandt skibet i juni i forbindelse med undersøgelsen af arkæologisk interessante områder, der er lokaliseret i tracéet til den nye Storstrømsbro, som Vejdirektoratet anlægger til erstatning for den gamle bro fra 1937.

Skibsvraget blev sikret med sandsække, så det kunne ligge uforstyrret indtil holdet af marinarkæologer fra Danmark, Sverige og Kroatien, Ungarn og Italien i begyndelsen af september påbegyndte den krævende undervandsudgravning og det komplicerede arbejde med at bjærge alle skibsdelene.

Ved bjærgningen løftes skibsdelene op en ad gangen, hvorefter de pakkes for sig og bliver kørt til Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

På Vikingeskibsmuseet skal de mange skibsdele 3D-scannes, så alle informationer bliver bevaret til nærmere analyse.

Se dykkerne arbejde på udgravningen af Kalverevskibet

Dykkeren tager dig med et hurtigt kig ned under havet, ned til middelalderskibsvraget fra Kalverev. Filmen er optage kort inden, marinarkæologerne begyndte at bjærge skibsdelene.

Filmen er optaget af Daniel Dalicsek

Dykkerne er Thomas Nygård Andersen og Daniel Dalicsek.