Vikingeskibsmuseet undersøger skibsvrag fra 1700-tallet i Guldborgsund

En af Vikingeskibsmuseets dykkere klar til dykning på ca. 10 meters dybde i Guldborgsund. Foto: Jørgen Dencker, Vikingeskibsmuseet.
En af Vikingeskibsmuseets dykkere klar til dykning på ca. 10 meters dybde i Guldborgsund. Foto: Jørgen Dencker, Vikingeskibsmuseet.

Marinarkæologisk undersøgelse af et skibsvrag fra 1700-tallet

Mange sejlere i Guldborgsund undrer sig i disse dage over, hvad der mon foregår på de to store skibe, der ligger og spærrer en del af den smalle sejlrende tæt ved Guldborg lige syd for broen. Ser man efter, lægger man hurtigt mærke til, at det karakteristiske dykkerflag med sine blå og hvide farver er sat på begge både - og det betyder jo som bekendt: ’Dykkere i vandet - hold god afstand ved passage.’

Men hvad sker der dog dernede på bunden? Hvad dykker de efter?

Det er Vikingeskibsmuseets marinarkæologer, der i samarbejde med dykkerfirmaet ’JD Contractor’ og Nationalmuseet, er ved at undersøge et spændende skibsvrag fra første halvdel af 1700-tallet.
Resterne af skibet blev fundet tilbage i 2012, da ’JD Contractor’ var ved at lave opmålinger af de elkabler, der ligger gravet ned i havbunden på netop det sted. Under arbejdet kom pludselig aftegningen af det, der kunne være et mindre skibsvrag, til syne.
Dykkerfirmaet tog straks kontakt til marinarkæologerne ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, der forvalter det marinarkæologiske ansvar øst for Storebælt, hvorpå der blev lavet en dykkerbesigtigelse. Resultatet heraf gav arkæologerne vished om, at skibets bevaringstilstand er rigtig god og at skibet, vurderet ud fra de synlige vragdele, har været omkring 16 meter langt. Dog er de skibsdele, der stikker op over havbunden, og som derfor ikke har været beskyttet af sand og mudder, flossede og stærkt nedbrudte af angreb fra pæleorm – en træspisende musling, der kan ødelægge trævrag i løbet af få år, hvis de rette betingelser er til stede.

Måske er lasten intakt?

Marinarkæologerne kunne ud fra udformningen af de synlige spanter – skibets skelet – datere skibet til første halvdel af 1700-tallet, og senere undersøgelser af træets årringe har bekræftet formodningen om skibets alder.
Ved besigtigelsen blev der fundet keramik og teglsten på havbunden i og omkring skibsvraget, hvilket giver forhåbninger om, at inventar og last kan være bevaret nede i dybet under mudderet, som nu fylder skibet.

I denne uge gik Vikingeskibsmuseets marinarkæologer, i tæt samarbejde med dykkere fra dykkerfirmaet JD Contractor, som stiller skib og dykkere til rådighed for projektet, så i gang med at afdække én af havets mange spændende hemmeligheder.  Undersøgelserne skal gennemføres de kommende uger, med henblik på at få mere viden om skibet og måske få svar på, hvad skibets last indeholdt, hvor det var på vej hen og måske endda, hvorfor det gik ned i Guldborgsund for snart 300 år siden. 

Sensationelt fund af skibets 'Mastemønt'

Helt sensationelt dukkede skibets såkaldte 'Mastemønt' under onsdagens sidste dyk. Det er et meget vigtigt fund, da vi hermed kan vi få en ret præcis datering af skibsvraget. Mastemønter blev traditionelt lagt under skibsmasten for at sikre fartøjet og dets besætning' held og lykke' på sørejserne.
Den fundne mastemønt er en sølvmønt med en diameter på 19 millimeter.  I mastesporet fandtes desuden to kiler til justering af masten. Arkæologerne har nu mønten under lup for at fravriste den sine oplysninger. Der er tekst på begge sider, på billederne kan bogstaverne 'KE' ses på den ene side og sandsynlig vis også nogle tal, mens der måske er et motiv på den anden side.

Forskningssamarbejde

Foruden marinarkæologerne fra Vikingeskibsmuseet, deltager også forskere fra Nationalmuseet, der skal udføre analyser af skibstømmeret og kortlægge hvor godt eller dårligt skibstræet er bevaret efter næsten 300 år på havets bund. Senere bliver det også Nationalmuseets opgave at konservere de fund, der bliver taget med hjem.