Fra flintsmedens værksted

Slagsten brugt til at forarbejde flint, slagsten, kan være svære at genkende mellem alle de andre sten i en arkæologisk udgravning. Dette eksemplar har dog tydelige slagmærker og er slebet i facetter langs kanten for at få en mere veldefineret slagflade. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.

Kongemosekulturens jægere benyttede sig i højgrad af bue og pil ved jagt. Pilene var udstyret med skarpe flint projektiler, der i denne periode er kendt som 'skævpile' på grund af deres karakteristiske skæve æg. 

For at kunne lave disse præcise pilespidser, benyttede flintsmeden forskellige værktøj som slagsten og mellemstykker af gevir til arbejdet.

Ved forundersøgelsen ramte arkæologerne ned i et område, hvor hvor der på bare 1 m2 blev fundet mere end 500 stykker forarbejdet flint og oldsager som pilespidser og økser. De store mængder flint tyder på, at arkæologerne er ramt lige ned i flintsmedens værksted.

Det gådefulde spidsvåben

Arkæologerne har gjort et opsigtsvækkende fund af et større fragment af det gådefulde ’store spidsvåben’, der er karakteristisk for Kongemosekulturen. Man kender ikke funktionen af den massive, aflange flintgenstand, og fund af spidsvåben er ret sjældne på bopladser. Når det som her, tillige er fundet i sammenhæng med andre genstande i reelle bopladslag bliver det ret unikt.
Spidsvåbnet fra udgravningen knækkede allerede i stenalderen og det fundne stykke måler 18 cm, men har været 35-40 cm langt i sin oprindelige form.

I Kongemoseperioden optræder det gådefulde ”store spidsvåben”, et aflangt, nærmest rundt stykke flint som kendes med længder på over 40 cm. Spidsvåbenet fra udgravningen er desværre knækket men den spidse del er i sig selv 18 cm. lang. Man ve
I Kongemoseperioden optræder det gådefulde ”store spidsvåben”, et aflangt, nærmest rundt stykke flint som kendes med længder på over 40 cm. Spidsvåbenet fra udgravningen er desværre knækket men den spidse del er i sig selv 18 cm. lang. Man ved ikke hvilken funktion spidsvåbenet har haft. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Stenalderens flintsmede brugte ofte et såkaldt mellemstykke af kronhjortetak, der blev anvendt som et særligt redskab til indirekte flinthugning. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Stenalderens flintsmede brugte ofte et såkaldt mellemstykke af kronhjortetak, der blev anvendt som et særligt redskab til indirekte flinthugning. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Marinarkæologerne har fundet mere end 60 fin forarbejdede pilespidser. Her ses udvalg af skævpile fra udgravningens første uge. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Marinarkæologerne har fundet mere end 60 fin forarbejdede pilespidser. Her ses udvalg af skævpile fra udgravningens første uge. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Pilespidserne i denne del af Kongemoseperioden er den karakteristiske skævpil. Her ses et typisk eksemplar.  Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Pilespidserne i denne del af Kongemoseperioden er den karakteristiske skævpil. Her ses et typisk eksemplar. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Ofte ser man at genstande af flint er omdannede – patinerede – så flinten fremstår mat og kedelig – nogle gange bliver den helt hvid.
Ofte ser man at genstande af flint er omdannede – patinerede – så flinten fremstår mat og kedelig – nogle gange bliver den helt hvid. Flinten på bopladsen er sjældent velbevaret. Som det ses her på pilespidsen er den nærmest gennemsigtig og man kan se de små urenheder i materialet når man holder den op mod lyset. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet
Flinten på bopladsen er sjældent velbevaret. Som det ses her på pilespidsen er den nærmest gennemsigtig og man kan se de små urenheder i materialet når man holder den op mod lyset.
Denne lille økse adskiller sig fra de øvrige økser ved ikke at være lavet af flint. De såkaldte trindøkser er lavet af bjergart – altså almindelig sten og stenalderjægeren har omhyggeligt knust og slebet den i form. På bopladsen ved Orehoved er der tidligere i undersøgelsen og ved forundersøgelsen fundet tre knækkede trindøkser så der var begejstring på VICTOR da vi endelig fandt en hel. Foto: Klara Fiedler, Vikingeskibsmuseet
Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet
Kronhjortens gevir er hyppigt brugt til redskaber. Her ses resterne af en økse lavet af et meget stort stykke kronhjortetak. Takøksen er nedslidt og kasseret allerede i stenalderen. Foto: Andreas Binder, Vikingeskibsmuseet