Økseskaft, benredskaber og hasselnøddeskaller, der ser ud, som om, de var knækket i går.

En smukt bearbejdet benpren, der kan have været anvendt til at lave huller i skind, inden syning med dyresener.  Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
En smukt bearbejdet benpren, der kan have været anvendt til at lave huller i skind, inden syning med dyresener. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.

Den undersøiske boplads ved Orehoved Havn ud for Falsters nordkyst, har vist sig at være et helt unikt bopladsfund fra den ældre stenalders Kongemoseperiode, dateret til 8.000 før nu. De store forekomster af sjældent fundne genstande af organisk materiale skyldes de helt exceptionelle bevaringsforhold.

Bevaringsforholdene under vandet er så gode, at arkæologerne kan afdække vidnedsbyrd om stenalderfolkets dagligliv. Det er næsten uvirkeligt at holde et 8.000 år gammelt økseskaft eller se dyreknogler med tydelig spor efter stenalderhåndværkerens arbejde og hasselnøddeskaller, der ser ud, som om, de var knækket i går.

Arkæologerne har indtil nu vidst ganske lidt om netop denne periodes kystbosættelse, fordi bopladserne ligger under vand. Derfor kan udgravningen af denne plads fylde hullerne i vores viden om stenaldermenneskenes udnyttelse af det omgivende miljø og ressourcer.

Mellem det velbevarede knoglemateriale finder vi stykker med spor af bearbejdning. Ledenden af skinnebenet fra en kronhjort  med tydelige skæremærker fra en flintkniv. Den lange, lige del af knoglen har været anvendt som råmateriale til benredskaber s
Mellem det velbevarede knoglemateriale finder vi stykker med spor af bearbejdning. Ledenden af skinnebenet fra en kronhjort med tydelige skæremærker fra en flintkniv. Den lange, lige del af knoglen har været anvendt som råmateriale til benredskaber som prene, flåknive, spyd‐ eller harpunspidser. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Et sjældent fund af et 8.000 år gammelt økseskaft af træ. Skaftet er brækket allerede i stenalderen og smidt ud i vandkanten tæt ved bopladsen. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Et sjældent fund af et 8.000 år gammelt økseskaft af træ. Skaftet er brækket allerede i stenalderen og smidt ud i vandkanten tæt ved bopladsen. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Efter økseskaftet er kommet til overfladen ses den omhyggelige forarbejdning tydeligt – og skaftet ligger stadig godt i hånden… Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Efter økseskaftet er kommet til overfladen ses den omhyggelige forarbejdning tydeligt – og skaftet ligger stadig godt i hånden… Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Underkæbe fra kronhjort. Som en stor del af knoglerne fra udgravningen er kæben delvis forkullet og har altså været på bålet for 8000 år siden. Det store antal brændte knogler tyder på, at arkæologerne arbejder tæt på den centrale del af bopla
Underkæbe fra kronhjort. Som en stor del af knoglerne fra udgravningen er kæben delvis forkullet og har altså været på bålet for 8000 år siden. Det store antal brændte knogler tyder på, at arkæologerne arbejder tæt på den centrale del af bopladsen, tæt ved ilden. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Alt fra knogler fra større pattedyr helt ned til de mindste fiskeknogler‐ og skæl bliver fanget i dykkernes sug. Knoglerne kan være med til at give et indblik i stenalderjægernes kost og jagtstrategier. Stenalderkosten på bopladsen, har blandt ande
Alt fra knogler fra større pattedyr helt ned til de mindste fiskeknogler‐ og skæl bliver fanget i dykkernes sug. Knoglerne kan være med til at give et indblik i stenalderjægernes kost og jagtstrategier. Stenalderkosten på bopladsen, har blandt andet stået på kronhjort, rådyr, vildsvin, hasselnødder og fisk. Foto: Andreas Binder, Vikingeskibsmuseet.
Hasselnøddeskaller og agern fra et af de udgravede felter. Bevaringsforholdene for organisk materiale er exceptionelt gode, så selv 8000 år gamle nøddeskaller og endda hele nødder kan findes på bunden af Storstrømmen. Foto: Andreas Binder, Vikinges
Hasselnøddeskaller og agern fra et af de udgravede felter. Bevaringsforholdene for organisk materiale er exceptionelt gode, så selv 8000 år gamle nøddeskaller og endda hele nødder kan findes på bunden af Storstrømmen. Foto: Andreas Binder, Vikingeskibsmuseet.
Foreløbigt har marinarkæologerne fundet mere end 1100 pattedyrsknogler, fra de mindste brændte og ubestemmelige fragmenter til de kraftige lemmeknogler fra kronhjort. Teamets knogleekspert Irina bruger sædvanligvis en stor komparativ samling af dyrekn
Foreløbigt har marinarkæologerne fundet mere end 1100 pattedyrsknogler, fra de mindste brændte og ubestemmelige fragmenter til de kraftige lemmeknogler fra kronhjort. Teamets knogleekspert Irina bruger sædvanligvis en stor komparativ samling af dyreknogler til sine bestemmelser men må på VICTOR klare sig med plancher og foto på computeren. En del af knoglematerialet kan alligevel type‐ og artsbestemmes på stedet – i visse tilfælde kan det oven i købet afgøres om der er tale om et ungt eller gammelt dyr. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.