Pressebilleder

Her er det muligt at downloade billeder til redaktionel pressebrug.
Billederne må udelukkende anvendes til omtale af Vikingeskibsmuseets marinarkæologiske arbejde.
Klik på linksne nederst på siden for at downloade i stor størrelse.

Reproduktionsbetingelser:
Alle billeder er omfattet af følgende reproduktionsbetingelser:
• Copyright af optagelser forbliver Vikingeskibsmuseets.
• Ved al offentliggørelse skal fotografens navn og Vikingeskibsmuseets copyright anføres.

Pressebilleder fra undersøgelse af stenalderboplads i Storstrømmen

Knoglematerialet fra bopladsen er udsædvanligt velbevaret. Her ses en kæbe og en ryghvirvel fra en kronhjort netop suget fri på bunden. Foto: Daniel Dalicsek, Vikingeskibsmuseet.
Knoglematerialet fra bopladsen er udsædvanligt velbevaret. Her ses en kæbe og en ryghvirvel fra en kronhjort netop suget fri på bunden. Foto: Daniel Dalicsek, Vikingeskibsmuseet.
Underkæbe fra kronhjort. Som en stor del af knoglerne fra udgravningen er kæben delvis forkullet og har altså været på bålet for 8000 år siden. Det store antal brændte knogler tyder på, at arkæologerne arbejder tæt på den centrale del af bopla
Underkæbe fra kronhjort. Som en stor del af knoglerne fra udgravningen er kæben delvis forkullet og har altså været på bålet for 8000 år siden. Det store antal brændte knogler tyder på, at arkæologerne arbejder tæt på den centrale del af bopladsen, tæt ved ilden. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Mellem det velbevarede knoglemateriale finder vi stykker med spor af bearbejdning. Ledenden af skinnebenet fra en kronhjort med tydelige skæremærker fra en flintkniv. Den lange, lige del af knoglen har været anvendt som råmateriale til benredskaber so
Mellem det velbevarede knoglemateriale finder vi stykker med spor af bearbejdning. Ledenden af skinnebenet fra en kronhjort med tydelige skæremærker fra en flintkniv. Den lange, lige del af knoglen har været anvendt som råmateriale til benredskaber som prene, flåknive, spyd‐ eller harpunspidser. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
En smukt bearbejdet benpren, der kan have været anvendt til at lave huller i skind, inden syning med dyresener. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
En smukt bearbejdet benpren, der kan have været anvendt til at lave huller i skind, inden syning med dyresener. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Et sjældent fund af et 8.000 år gammelt økseskaft af træ. Skaftet er brækket allerede i stenalderen og smidt ud i vandkanten tæt ved bopladsen. Efter økseskaftet er kommet til overfladen ses den omhyggelige forarbejdning tydeligt – og skaftet lig
Et sjældent fund af et 8.000 år gammelt økseskaft af træ. Skaftet er brækket allerede i stenalderen og smidt ud i vandkanten tæt ved bopladsen. Efter økseskaftet er kommet til overfladen ses den omhyggelige forarbejdning tydeligt – og skaftet ligger stadig godt i hånden… Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Ravamuletten, der aldrig blev færdig er påbegyndt tildannet af en ravklump, der er stor som et hønseæg. Den er bearbejdet med et tydeligt fordybning i midten, hvor håndværkeren er begyndt på et hul, der formodentlig skulle gå hele vejen igennem am
Ravamuletten, der aldrig blev færdig er påbegyndt tildannet af en ravklump, der er stor som et hønseæg. Den er bearbejdet med et tydeligt fordybning i midten, hvor håndværkeren er begyndt på et hul, der formodentlig skulle gå hele vejen igennem amuletten. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
I Kongemoseperioden optræder det gådefulde ”store spidsvåben”, et aflangt, nærmest rundt stykke flint som kendes med længder på over 40 cm. Spidsvåbenet fra udgravningen er desværre knækket men den spidse del er i sig selv 18 cm. lang. Man ve
I Kongemoseperioden optræder det gådefulde ”store spidsvåben”, et aflangt, nærmest rundt stykke flint som kendes med længder på over 40 cm. Spidsvåbenet fra udgravningen er desværre knækket men den spidse del er i sig selv 18 cm. lang. Man ved ikke hvilken funktion spidsvåbenet har haft. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Mennesketanden er fundet sammen med knogler fra byttedyr i udsmidslaget nær kysten.  Den marinarkæologiske undersøgelse har også til formål at lokalisere og undersøge eventuelle grave og fundet af en mennesketand kan pege ret retning af, at marinark
Mennesketanden er fundet sammen med knogler fra byttedyr i udsmidslaget nær kysten. Den marinarkæologiske undersøgelse har også til formål at lokalisere og undersøge eventuelle grave og fundet af en mennesketand kan pege ret retning af, at marinarkæologerne er tæt på. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Hasselnøddeskaller og agern fra et af de udgravede felter. Bevaringsforholdene for organisk materiale er exceptionelt gode, så selv 8000 år gamle nøddeskaller og endda hele nødder kan findes på bunden af Storstrømmen. Foto: Andreas Binder, Vikinges
Hasselnøddeskaller og agern fra et af de udgravede felter. Bevaringsforholdene for organisk materiale er exceptionelt gode, så selv 8000 år gamle nøddeskaller og endda hele nødder kan findes på bunden af Storstrømmen. Foto: Andreas Binder, Vikingeskibsmuseet.
Marinarkæologerne har fundet mere end 60 fin forarbejdede pilespidser. Her ses udvalg af skævpile fra udgravningens første uge. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Marinarkæologerne har fundet mere end 60 fin forarbejdede pilespidser. Her ses udvalg af skævpile fra udgravningens første uge. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Pilespidserne i denne del af Kongemoseperioden er den karakteristiske skævpil. Her ses et typisk eksemplar. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Pilespidserne i denne del af Kongemoseperioden er den karakteristiske skævpil. Her ses et typisk eksemplar. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Slagsten brugt til at forarbejde flint, slagsten, kan være svære at genkende mellem alle de andre sten i en arkæologisk udgravning. Dette eksemplar har dog tydelige slagmærker og er slebet i facetter langs kanten for at få en mere veldefineret slagfl
Slagsten brugt til at forarbejde flint, slagsten, kan være svære at genkende mellem alle de andre sten i en arkæologisk udgravning. Dette eksemplar har dog tydelige slagmærker og er slebet i facetter langs kanten for at få en mere veldefineret slagflade. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Stenalderens flintsmede brugte ofte et såkaldt mellemstykke af kronhjortetak, der blev anvendt som et særligt redskab til indirekte flinthugning. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Stenalderens flintsmede brugte ofte et såkaldt mellemstykke af kronhjortetak, der blev anvendt som et særligt redskab til indirekte flinthugning. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.