Skibet 'VINA's åbne dæk kan ved hjælp af specielt indrettede containere fuldstændig tilpasses opgavens karakter og opfylder til fulde de særlige behov den marinarkæologiske undersøgelse fordrer.

De to dykkerkurve, der fører dykkerne de 24 meter ned til skibsvraget. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
De to dykkerkurve, der fører dykkerne de 24 meter ned til skibsvraget. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Trykkammeret eller behandlingskammeret, der er klar til anvendelse i tilfælde at en dykker pådrager sig dykkersyge. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Trykkammeret eller behandlingskammeret, der er klar til anvendelse i tilfælde at en dykker pådrager sig dykkersyge. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Et kig ind i behandlingskammeret. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Et kig ind i behandlingskammeret. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Dykkerledercontaineren med plads til dykkerleder og projektleder er det absolutte omdrejningspunkt, når der dykkes på skibsvraget. Dykkerlederen har ansvaret for hele dykket.  Det er ham, der holder styr på dykketider, dekompression, luftforsyning, van
Dykkerledercontaineren med plads til dykkerleder og projektleder er det absolutte omdrejningspunkt, når der dykkes på skibsvraget. Dykkerlederen har ansvaret for hele dykket. Det er ham, der holder styr på dykketider, dekompression, luftforsyning, vandtemperatur i varmtvandsdragten, kurv og dykkernes opgaver på bunden - kort sagt – han styrer hele dykningen. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Inde i dykkerledercontaineren kan dykkerne følges på skærme og instrueres af projektlederen via dykkertelefonen. På panelet til højre aflæses og justeres luftblanding, lufttryk, dybde mv.  Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Inde i dykkerledercontaineren kan dykkerne følges på skærme og instrueres af projektlederen via dykkertelefonen. På panelet til højre aflæses og justeres luftblanding, lufttryk, dybde mv. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Nitrox-anlæg og kompressorer. Ved hjælp af Nitroxanlægget tilsættes luften, som dykkeren indånder, mere ilt, hvorved man får længere dykkertid og er mindre træt, når man kommer op. Der dykkes med 40 % ilt i stedet for de normale 21, der er i atmo
Nitrox-anlæg og kompressorer. Ved hjælp af Nitroxanlægget tilsættes luften, som dykkeren indånder, mere ilt, hvorved man får længere dykkertid og er mindre træt, når man kommer op. Der dykkes med 40 % ilt i stedet for de normale 21, der er i atmosfærisk luft, som vi alle indånder. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Fra den fjerde container styres ROV’en (Remote Operated Vehicle), der er forsynet med et undervandsvideokamera. Det er også herfra marinarkæologerne kan følge dykkerne via hjelmkameraet og tale med dykkerne på ”dykkertelefonen”. Her modtages ogs
Fra den fjerde container styres ROV’en (Remote Operated Vehicle), der er forsynet med et undervandsvideokamera. Det er også herfra marinarkæologerne kan følge dykkerne via hjelmkameraet og tale med dykkerne på ”dykkertelefonen”. Her modtages også dykkerenes opmålinger, som lægges direkte ind på pc’en. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Dykkercontaineren. Her opbevares alt dykkerudstyr. Desuden er der indrettet værksted til reparation og vedligehold af dykkerudstyret. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Dykkercontaineren. Her opbevares alt dykkerudstyr. Desuden er der indrettet værksted til reparation og vedligehold af dykkerudstyret. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Mellemdækket, hvor marinarkæologerne har indrettet fundmodtagelse. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.
Mellemdækket, hvor marinarkæologerne har indrettet fundmodtagelse. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet.