Den 8. maj 2012: Fløde, gytje og en kanonrapert

af museumsinspektør og marinarkæolog Jørgen Dencker, projektleder på det danske vrag

I dag har VINA har fået ny skibsbesætning ombord. De der er gået i land, har været på søen i 4 uger, og kan nu se frem til 4 ugers sammenhængende fridage, som kan bruges til hvad som helst. En skal på ferie, en anden skal hjem og ordne sejlbåd og så sejle på Limfjordens vande, en tredje skal ordne noget ved huset osv. En helt anden måde at arbejde og holde fri på, end de fleste af os andre gør.

Friske forsyninger

Med den nye besætning kom der også nye forsyninger af mad og proviant. Det var ikke småting, der blev bragt ud til os med hjælpebåden NAJA (blandt andet 15 liter fløde – bare rolig – der var også masser af frugt og grønt). NAJA, der også er et af JD-Contractors mange fartøjer, er det ankerhåndteringsfartøj, der lægger VINAs store ankre ud, når vi skal flytte meget rundt i området. Omlægning af de 6 kæmpeankre tager omkring tre timer, men så ligger vi også fast og støt, selvom det blæser en halv pelikan.

Afsøgning af området omkring vraget

De sidste par dage har vi dykket langt fra vraget, hvor vi har undersøgt nogen af de mange forhøjninger på havbunden eller magnetiske udslag, som kan udgøre vragrester, skibsdele eller andet, der skal beskyttes eller bjærges, før byggeriet starter.
Ved dagens afslutning, hvor vi havde dykket i ni forskellige områder, og dykkeren afsøgte bunden stående i dykkerkurven, blev der fundet en bundplade fra en kanonrapert, og hvor lidt af det ene hjulpar også stak op over havbunden.
De ni områder, vi har kontrolleret i dag, var en blandet landhandel. I nogle områder var det sten, der lå på toppen af små undergrundsforhøjninger, i ét område fandtes et stort bundt sammenrullet stålwire og i ét fandtes også to mindre dele af skibsplanker, som kan stamme fra vraget.

10.000 år gamle hasselnødder

Selvom der ikke blev fundet større vrag- eller skibsdele var det super interessant, at der i ét af områderne forekom tørve- eller moseaflejringer (det vi kalder gytje) med velbevarede hasselnødder og træ. På denne vanddybde (25 meter) er der sandsynligvis tale om gytje, der er blevet dannet for ca.9-11.000 år siden, hvor Femern Bælt blot var en lille flod, der afvandede Østersøen. Men mere sandsynligt er det, at der er tale om en sø- eller mose. Ved en naturvidenskabelig analyse kan gytjen aldersbestemmes, og det kan også afgøres, om det er fersk-, brakvands- eller saltgytje. Vi kan dermed bidrage med endnu en brik til puslespillet ”Østersøens udviklingshistorie”.

Vina, 8/5 2012
Jørgen Dencker