7. maj 2012: Mikadospil på bunden af Femern Bælt

af Jørgen Dencker, projektleder på det danske vrag, museumsinspektør og marinarkæolog

Akse og hjul fra rapert. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet
Akse og hjul fra rapert. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet

Så er marinarkæologerne fra Vikingeskibsmuseet godt i gang med undersøgelsen af det trævrag, som ligger i dansk farvand og, som sammen med området mellem vraget og tunnel- eller brotracéet, skal undersøges, inden byggeriet af den Faste Forbindelse over Femern Bælt påbegyndes.

Når man skal lave en marinarkæologisk undersøgelse på et vrag, hvor man ikke tidligere har dykket, er det vigtigt, at dykkerne første gang de kommer ned, giver sig god tid for at få overblik over situationen, får føling med, hvad det er, der ligger synligt på bunden, hvad der måtte være for og agter, hvad fortsætter ned i havbunden osv., osv. Da alle dykkere har kamera og lys påmonteret dykkerhjelmen, kan de øvrige deltagere på dykkeskibet, følge med på en tv-skærm i alt hvad, dykkeren foretager sig. Via samtaleanlæg afgiver dykkeren konstant meldinger til overfladen, hvor projektleder og dykkerleder flittigt noterer informationerne ned. Og fra overfladen stilles der spørgsmål til dykkeren eller ønsker om lige at se på det den ene eller andet.

Første dyk

Ved det første dyk, mandag den 30. april, var det noget af en overraskelse vi fik, da vi billederne på tv-skærmen. Vi var nærmest rystede over omfanget af skibstømmer og kanoner, der lå på kryds og tværs på havbunden. Næsten som et mikadospil. Og ikke nok med det. Også keramikkrukker, et stort metalkar, tykke skibstrosser i flere lag, jomfruer, ammunition og meget andet skibsinventar lå synligt på havbunden. Nogle af kanonerne lå ovenpå hinanden, og måtte stamme fra højere liggende kanondæk, der med tiden er faldet sammen, efterhånden som vraget er blevet nedbrudt. Tilmed lå flere af kanonerne sammen med det understel, som de havde været monteret på, såkaldte raperter, der består af trappetrinsformede sider, gennemgående aksler med hjul på osv.

Skibsdele, kanoner, trosser og et mylder af andre genstande

At få styr på dette kaotiske morads af nedfaldne skibsdele, kanoner, trosser og genstande syntes umiddelbart helt umuligt. Hvad var for og agter, hvor bredt havde skibet været, hvor meget var bevaret i havbunden o.s.v.? Heldigvis forekom der også sammenhængende skibsdele, lange planker, der lå på tværs af vraget og endte i de vandretliggende knæ, som har forbundet bjælkerne til skibets sider. Og tæt på knæene anedes skibets spanter – altså de opretstående stykker tømmer, som har udgjort skibets skelet.
Desuden var mange af de tværgående stykker tømmer forbundet med hinanden med tømmer, der gik langskib. Så meget kunne tyde på, at der stadig var mindst ét af dækkene bevaret.

En guldgrube af information

På de fleste store vrag i de danske farvande er det oftest kun bunden med ballaststenene der er bevaret, så vraget i Femern Bælt er en virkelig perle, en guldgrube, der må tages behørig hånd om, så de mange følsomme og meget forskellige genstande bjærges, så mest muligt sikres for fremtiden.

Jørgen Dencker, VINA

Læs mere her:

> Fundet og den historisk baggrund...

> Præsentation af dykkerholdet...

> Billedserier...