Udgravning, dokumentation og bevaring på fundstedet

Udgravning

Skovl og spade kan ikke anvendes til at grave under vand, fordi havbunden bliver hvirvlet op. En graveske kan bruges, men ellers bliver aflejringer viftet bort med hånden og derefter fjernet helt med et "sugerør". Der findes to forskellige slags sug. Det vanddrevne ejektorsug bruges på vanddybder under 10 m, og det er derfor det hyppigst anvendte sug i de danske farvande. Den luftdrevne airlift fungerer bedst på større dybder.

Dokumentation på fundstedet

Til at opmåle, beskrive og tegne et fundsted anvendes både digitale metoder og helt almindelige redskaber som målebånd og tommestokke, vandfaste blyanter, vandfast tegnefolie og tegneplader. Efter at fundområdet er beskrevet, tegnet og fotograferet, tages genstandene forsigtigt op og pakkes til transport. Bopladsfund bliver nummereret efter optagning, mens vragdele nummereres, før de tages op. De fleste genstande skal holdes våde. Organiske materialer for ikke at tørre ud og deformeres til ukendelighed; andre materialer for ikke at ødelægges af salte, der trænger ud af genstanden, når den forlader havvandet.

Sikring på stedet - In situ bevaring

Skibsvrag og bopladser, der ikke er truede, graves normalt ikke ud. For at bevare dem for eftertiden må fundene nogle gange beskyttes på stedet (in situ) vha. presenninger og sandsække. Stedet skal tilses med jævne mellemrum for at forhindre ødelæggelser. Konservering af skibsvrag er en langsom og bekostelig affære, og skibsdelene kan i stedet opbevares i undersøiske depoter. Tømmeret lægges da efter endt dokumentation tilbage i en grube i havbunden, hvor de lægges i lag adskilt af sand. Sandsække kan anbringes beskyttende omkring depotet, der dækkes med en presenning.