Engelske, skotske og irske byer

På Havhingstens sejlads til Dublin i 2007 kommer skibet forbi mange forskellige steder undervejs; også byer som allerede eksisterede i vikingetiden.

Mange af disse byer i Irland og Storbritannien var påvirket på godt og ondt af vikingernes ekspansion mod vest.

Skriftlige og arkæologiske kilder kan give os nogle ideer og tanker om, hvordan livet har været i disse byer, hvordan vikingerne har haft indflydelse på byernes udvikling.

  • Hvorfor opstår så mange vikingebyer i henholdsvis England og Irland?
  • Kan man kalde vikingernes bosættelser i Skotland for byer?
  • Er der ligheder og forskelle mellem byerne i England, Irland, Skotland og i Skandinavien?
  • Hvordan kan vi i dag kende en Skandinavisk vikingeby i England?
  • Hvad er Danelagen? Og ”eksisterer” Danelagen stadig?
  • Hvordan viser vikingernes tilstedeværelse sig i f.eks London og York – hvilken indflydelse har vikingerne på byerne udvikling?
  • Hvilke kilder kan fortælle os om byen York? – Hvorfor ved vi noget om York?
  • På latin hedder London og Lund det samme - Hvorfor?
  • Hvordan dannedes stednavne og gadenavne i Vikingetiden?
  • Hvilken betydning får vikingerne for udviklingen af byer i Irland?
  • Hvad er en "Longphort"?
  • Sammenlign Dublin med vikingebyerne i England og Skandinavien. Er der ligheder og forskelle?
  • Hvilken betydning får Dublin I Irland, for den internationale handel, for lokalområdet og for kongemagten?
  • Lav et dramatisk skjaldekvad om Knud den Stores angreb på London og belejring af byen i 1014.
  • Lav en tegning af Dublin som Longphort og senere som handelsby, hvor byens udvikling tydeligt fremgår.
  • Tegn og karakteriser en grundplan over Jarlshof på Shetland.
  • Skriv en rejseberetning eller en artikel om vikingebyen York i 1000-tallet. Artiklen skal være moderne og kunne bruges i en guidebog til England.