Runer

Fra Norden er det meget sparsomt, hvad vi har af skriftlige kilder fra vikingetiden. De eneste samtidige kilder vi har, er runeindskrifter på sten, pinde, smykker, mønter, våben og redskaber. Teksten er ofte meget kortfattet og forekomsten af indskrifter er meget spredt, både geografisk og kronologisk.

  • I hvilke sammenhænge brugte vikingerne runeskrift?
  • Hvad kan runeindskrifterne fortælle os i dag?
  • Lav din egen runesten med hønsenet og papmache.
  • Rist en runepind med en kniv og skriv en vikinge-sms.
  • Lav et linoleumstryk med runer, inspireret af runeindskrifter fra Vikingetiden.
  • Lav en lerklump evt. med form som en stor sten/billedsten, et tilhugget kors, eller andet og lav mønstre og runeindskrift på.

Maes Howe

Maes Howe på Orkney er et af de største og mest kendte fund af runer i Europa. 30 runeindskrifter er fundet i et gravkammer fra 3000 f. kr., hvor vikingerne er brudt ind og har indgraveret deres "graffiti" i væggene.

  • Er der andre steder uden for Skandinavien, hvor man har fundet "graffiti" lavet af vikingerne?
  • Design din egen grafitti, som du kan efterlade som minde til fremtidige generationer.
  • Skriv et essay om, hvordan du kunne tænke dig at blive husket om 1000 år.