Sejlads

Det er nødvendigt at have erfarne personer med for at sejle et vikingeskib. De skal have erfaringer med vind og vejr på havet. De skal være god til at arbejde med det store råsejl og finde vej på havet. Gasterne ombord på Havhingsten er alle frivillige. De har ansøgt om at komme med på Togtet. Mange af dem har sejlet før men aldrig i et vikingeskib. De har derfor været med i en gruppe, der har sejlet med skibet hver sommer i de sidste tre år. På den måde har de lært vikingeskibet bedre at kende.

De 3 spørgsmål her er blot eksempler på nogle af de spørgsmål, man skal kende svaret på, hvis man skal sejle et sejlskib.

  • Skibets sejl skal trimmes alt efter vindretningen. De forskellige sejlstillinger/kurser i forhold til vinden har forskellige navne. Tegn et skib på bidevind, halvvind, agten for tværs og plat læns.
  • På hvilken af disse kurser sejler skibet hurtigst?
  • På hvilken af disse kurser krænger skibet mest?
  • På hvilken halse sejler et skib som sejler mod nord med en vind fra øst?
  • Hvis vinden kommer fra vest og man sejler mod syd og skal "spidse op", hvad vej drejer man så - mod bagbord eller styrbord?
  • Hvilken rolle spiller styrbord og bagbord halse i søvejsreglerne?

 

Logbogen

Undervejs på Havhingstens Sejlads til Dublin fører Skipper en logbog.

Logbogen er en dagbog, hvori nedskrives forskellige oplysninger om sejladsen. Det kan være oplysninger om kurs, fart, vejrforhold, begivenheder ombord, og planer for den videre sejlads.

  • Undersøg Skippers logbog og fortæl ud fra skippers notater om sejladsen på en bestemt strækning - f.eks. turen fra Norge til Orkneyøerne over Nordsøen. Hvor hurtigt sejlede skibet? Hvor mange dage tog det at krydse? Hvordan var vinden? Måtte man ændre i ruten? Hvordan klarede besætningen det? Var der nogen store problemer undervejs?