Skibsbygning

Vikingerne byggede ikke deres skibe efter tegninger, men gjorde brug af overleverede erfaringer og lokale traditioner. Der findes i dag mange forskellige slags kilder til vikingetidens skibsbygning. En af de mest kendte er Bayeuxtapetet, hvor en scene udspiller sig, da Vilhelm Erobreren beordrer sin flåde bygget. Mange af de arbejdsteknikker, som man kendte og brugte dengang, var i mange år gået tabt, og har måttet genfindes på ny, når man f.eks. vil rekonstruere et skib som Havhingsten. Togtet til Dublin i 2007 er derfor også en test af Havhingsten. De oplysninger, som er indsamlet undervejs vil danne grundlag for en større indsigt i vikingetidens skibsbygning.

  • Hvilke kilder har vi til vikingernes skibsbygningstradition?
  • Hvordan organiserede man byggeriet af et stort krigsskib?
  • Hvilke håndværkere var involveret, og hvilke materiale brugte man til skibet?
  • Hvad er Havhingsten malet med og hvorfor malede man sit langskib i vikingetiden?
  • Hvilken forskel er der på byggeriet af et skib i vikingetiden og rekonstruktionen af Havhingsten i dag?
  • Hvilke dele af skibet nævnes oftest i bådmandsdagbogen fra Dublintogtet og hvorfor?
  • Kan man ud fra bådsmandsdagbogen konkludere, hvorvidt rekonstruktionen af det 30 meter lange krigsskib er lykkedes?
  • Har der undervejs i sejladsen været behov for ændringer eller reparationer?
  • Kan man ud fra bådsmandsdagbogen sige noget om skibets styrke?
  • Tegn og farvelæg dit eget skib. Hent evt. inspiration i billeder og film på denne hjemmeside eller se på vikingernes egne billeder af skibe – på Bayeux tapetet, mønter, billedsten osv.
  • Hvis du er fiks på fingrene kan du lave samme øvelse med en træmodel.
  • I Dublin har man fundet en skibsplanke, hvori der er indridset et skib. Lav din egen planke med skibsmotiv. Spænd en planke (evt. en du selv har tilhugget) op i skruestik og stem motivet ud med et stemmejern (ca. 5 mm.). Skibets linjer kan males op for at gøre dem tydeligere. Motivet kan også laves i linoleum og bruges til tryk.
    Endnu en bundstok lægges i. Foto: Werner Karrasch, Vikingeskibsmuseet.
    Endnu en bundstok lægges i. Foto: Werner Karrasch, Vikingeskibsmuseet.