Strømtrekanter

Hvis du har læst afsnittet om bestikregning, vil du vide, at det er yderst vigtigt hele tiden at vide hvor man er til søs – og hvis man ikke ved det med sikkerhed (for eksempel på grund at tåge), gælder det om at gætte så godt som overhovedet muligt!

I opgaven Bestikregning skulle du sejle fra Sjælland til Jylland, og du fik kun at vide, hvor lang tid der var gået og hvilken kurs og fart du havde holdt. Men hvad nu, hvis der havde været strøm? Hvordan finder man ud af, hvor meget strømmen påvirker skibets kurs og fart?

Hvis man har mulighed for at se strømmen løbe forbi en pynt, en bøje eller noget andet faststående, kan man med lidt øvelse skønne sig til dens styrke; helt på samme måde som man kan bestemme skibets egen fart. I sin simpleste form kan man så styre lidt kontra imod strømmen, men det løser ikke problemet med påvirkningen af skibets hastighed. Hertil anvender man den såkaldte strømtrekant.

Skibets kurs og fart kan tegnes som en streg med en bestemt længde og retning – en vektor. Målestokken er ligegyldig; prøv for eksempel at tegne en fartvektor på kurs 110°, 5 knob, hvor 1 knob vises ved at lade pilen være 5 cm lang.

Vektorer kan uden videre lægges sammen. Hvis dit skib på kurs 110°, 5 knob påvirkes af en sydgående (180°) strøm på 1,5 knob, tegner du den i forlængelse af den første vektor. Resultatet, den såkaldte beholdne kurs, er den vektor, der går fra begyndelsen af den første vektor til slutningen af den anden: Du bevæger dig i virkeligheden på kurs 125° med 5,7 knob.

Find beholden kurs og fart

Skal man derimod finde ud af, hvad man skal styre for at ende på en bestemt kurs, bliver det lidt mere indviklet. Man kender jo ikke den beholdne fart, men kun den sejlede fart - længden af den vektor, man ønsker at finde. Her afsættes først strømmens retning og hastighed. Så afsættes fra samme startpunkt den beholdne kurs rigeligt lang (beh. fart kendes endnu ikke). Fra enden af strømvektoren afsættes med passer den sejlede fart indtil den skærer den beholdne kurs. Sejlet kurs og beholden fart kan nu aflæses.

Find sejlet kurs og beholden fart

Man kan også gå den anden vej og regne ud, hvad strømmen er: Hvis man ved, at man i virkeligheden har bevæget sig ad en bestemt vektor, og også har holdt øje med, hvad man styrede for at komme frem, kan man trække vektorerne fra hinanden: Fra samme udgangspunkt tegnes de to vektorer. Den vektor, der kan tegnes mellem endepunkterne angiver strømmen.

Opgaver:

  • Du sejler kurs 56° med 3,5 knob. Strømmen er sydvestgående 0,5 knob. Hvad er din beholdne kurs?
  • Du måler din hastighed til 4,5 knob. Du ønsker at komme frem ad en beholden kurs på 275°, men der er en nordgående strøm på 1 knob. Hvilken retning skal du styre (vi ser bort fra vindpåvirkning)? Hvilken hastighed kommer du frem mod målet med?
  • Du har styret 126° og målt din fart til 4,5 knob. Da du ser land, kan du konstatere, at du i virkeligheden har bevæget dig ad kurs 130° med 6 knob. Hvad har strømmen været?
  • Find selv på flere…
  • Hovedregning: Du sejler 300° i nordgående strøm. Har du med- eller modstrøm?
  • Du ændrer kurs til 260°. Har du nu med- eller modstrøm?
  • Vend tilbage til opgavearket Bestikregning. Forestil dig nu, at du fra 13:02 til 15:17 har sejlet i 3 knob sydgående strøm. Hvordan påvirker det din bestikregning, og hvad vil der ske, hvis du overser strømmen? Hvad skal du styre for at blive på den beholdne kurs 211°?