Vikingerne i England

I 793 angriber danske vikinger klosteret Lindisfarne i England og de næste 300 år er skandinaviske vikinger en stor del af den engelske historie, både som forfærdelige plyndringsmænd, som handelsfolk, som lejesoldater, som erobrere, bosættere og konger.

I det følgende har vi samlet de spørgsmål som knytter sig til det engelske område. De fleste af spørgsmålene indgår også i andre opgaver på hjemmesiden.

  • Hvad ville vikingerne i England? I starten, og siden
  • Hvor plyndrede de og hvad plyndrede de?
  • Hvad er danegæld?
  • Var vikingerne kun plyndringsmænd i England?
  • Hvor stor indflydelse fik vikingerne i England?
  • Hvad er Danelagen? Og "eksisterer" Danelagen stadig?
  • Hvor stor og hvilken indflydelse fik kontakten til det engelske rige i de skandinaviske områder?
  • Kan man se påvirkninger fra Danmark til England og omvendt?

Vikingerne fik bl.a. stor betydning for udviklingen af byer i både England og Irland. Efter de første bølger af plyndringstogter erobrede vikingerne sig jord og bosatte sig. Denne nordiske kolonisation betød en opblomstring af handelslivet og bykulturen.

  • Hvorfor opstår så mange "skandinaviske" vikingebyer i England?
  • Er der ligheder/forskelle mellem byerne i England og i Skandinavien?
  • Er der forskelle og ligheder mellem de "skandinaviske" og engelske byer i England?
  • Hvordan kan vi i dag kende en Skandinavisk vikingeby i England?
  • Hvordan danner man et stednavn i dag?

Flere engelske skriftlige kilder nævner vikingerne. Mest kendt er nok Den Angelsaksiske Krønike, der er en samling af dokumenter, som dækker anglesaksernes historie i England frem til 1154. Men også i breve, klosterannaler og andre kirkelige skrifter får vikingerne ord med på vejen.

  • Hvilke kilder har vi i dag, som kan fortælle os om vikingernes tilstedeværelse i England?
  • Hvem har skrevet de skriftlige kilder om vikingerne i England?
  • Hvilken betydning har forfatterens baggrund?
  • Ændres synet på vikingerne over tid?