Vikingerne i Skotland

Vikingerne satte fod i Skotland første gang omkring år 800. Vikingetiden slutter omkring år 1100, men i Skotland kan man godt sige, at der er en "senere vikingetid" indtil omkring 1300. Vikingernes indflydelse i Skotland blev stor, og specielt på de nordlige og vestlige øer bosatte de sig, og deres kultur, sprog og handelsinteresser blev hurtigt fremherskende.

I det følgende har vi samlet opgaver og spørgsmål som knytter sig til de skotske områder. Nogle opgaver findes også i andre sammenhænge her på hjemmesiden.

  • Diskuter hvor og hvorfor vikingerne slog sig ned i Skotland.
  • Se på et kort over Skotland, og marker hvor vikingerne slog sig ned samt hvor der er fundet bosættelser, gravpladser og skattefund fra vikingetiden. Vælg evt. kun et mindre område eller en ø ud.
  • Diskuter, hvorfor vikingerne forlod deres hjemlande.
  • Lav en tidslinie over vikingernes tid i Skotland og marker de vigtige begivenheder.
  • Illustrer din tidslinie.
  • Kig på et kort over Skotland og optegn den vej vikingerne kom ind over landet og spredte sig.
  • Skriv en liste over de skotske stednavne der udspringer af vikingernes tilstedeværelse i Skotland.
  • Diskuter, hvorfor vikingerne drog igennem de nordlige øer (se evt. tekst om Pentland Firth).
  • Fortæl om dit første møde med vikingerne, som om du var indfødt på f.eks. Orkney eller Isle of Man eller et andet sted i Skotland.
  • Forestil dig, at du er en Viking og skriv et digt om dengang du kom til en smuk vig i Skotland for første gang.
  • Skriv om et vikingeangreb på et kloster i Skotland. Skriv det evt. som digt (evt. klosteret på Iona).
  • Lav også en tegneserie om angrebet.
  • Forestil dig, at du levede i vikingetiden. Vælg et sted ud i Skotland og skriv din dagbog for en dag.

Følgende opgaver er nedslag i

de mange begivenheder og spændende "vikingesteder", der findes i Skotland.

  • Tegn og karakteriser en grundplan over Jarlhof.
  • Mal en frise af Jarlhof.
  • Forestil dig en familie, der levede i Brough of Birsay. Beskriv deres alder, deres tøj, hvad de spiste, hvordan de boede, og hvad de lavede. Tegn dem.
  • Tegn også deres familietræ.
  • Fortæl om kranierne i kirkemuren i Aberdeenshire. Tegn dem.
  • Beskriv dagens gang for en fisker fra Robertshaven.
  • Opbyg et relief af øen Colonsay. Brug sand og lim. Mal dit relief og marker Vikingernes gravpladser.
  • Kig på et kort over Freswick og lav angrebsplaner for et slag. Én plan der skal fungere I vikingetiden og én plan der skal fungere i moderne tid.
  • Beskriv sejladsruten fra Skandinavien til Iona, og marker hvor man evt. kan have stoppet på vejen.
  • Beskriv, hvad vikingerne havde med på turen.
  • Fortæl historien om den dag Magnus blev taget til fange af sin forræderiske fætter på Orkney.
  • Find ud af, hvem Magnus var og hvorfor han blev helgen.
  • Find ud af mere om St. Magnus Day. Hvordan fejres den i dag?
  • Design et glasmaleri til et vindue i St. Magnus Katedralen.