Sejl og trim

De fleste mennesker kan uden problemer forstå, at en sejlbåd kan sejle med vinden. Det kan enhver genstand der kan holde sig flydende. Vinden skubber populært sagt i sejlet og driver båden fremad. 

Men hvordan kan sejlbåde sejle fremad med vinden ind fra siden eller endda skråt forfra? For at forstå det, må vi kigge på sejlets facon.

Embla. En af Vikingeskibsmuseets færøske både. Foto: Werner Karrasch. © Vikingeskibsmuseet.
Embla. En af Vikingeskibsmuseets færøske både

Et sejl er syet med en vis kurve, så det set fra oven ligner en flyvinge, som da også virker på samme måde. Når vinden rammer forliget, den forreste kant af sejlet, tvinges luftstrømmen til at ændre retning og hastighed.

Ifølge Newtons tredie lov vil et legeme a (sejlet), der påvirker et legeme b (luften) med en kraft, blive påvirket af en lige stor modsat rettet kraft.

Denne kraft påvirker sejlet, og dermed båden, vinkelret på sejlet i det effektive sejlcenter, som er et punkt ca. 1/4 inde i sejlet regnet forfra, og dermed skråt fremad i forhold til bådens retning.

Opløser man denne kraft i en fremadrettet og en sideværts komposant, ser man at den bidrager noget til fremdriften, men overvejende presser sejlet sidelæns - det vil sige krænger båden og får den til at drive sidelæns.

Når båden ikke bare driver i kraftens retning, skyldes det, at båden jo rager ned i vandet, hvor den "står fast" i vandet ved hjælp af en alt efter bådtype mere eller mindre markeret køl. Når båden begynder at gøre fart gennem vandet ved hjælp af vindens kraftpåvirkning, vil det jo ske på skrå, hvorved kølen påvirker det forbistrømmende vand til at ændre retning på samme måde som sejlet påvirkede vinden, blot modsatrettet. På denne måde udlignes det meste af den tværskibs komposant af sejlets kraft; det der er tilbage kaldes afdriften. Jo hurtigere man sejler jo mindre afdrift.

Afdrift. 1: Den styrede kurs. 2: Den sejlede kurs. Forskellen mellem 1 og 2 er afdriften. © Vikingeskibsmuseet.
Afdrift. 1: Den styrede kurs. 2: Den sejlede kurs. Forskellen mellem 1 og 2 er afdriften
Det er muligt at sejle meget tæt på vinden. © Vikingeskibsmuseet.
Det er muligt at sejle meget tæt på vinden

Trim og balance
På et langskib som Havhingsten er dette langskibs trim uhyre vigtigt at holde sig for øje på grund af den lange vægtarm og de 65 frie viljer ombord. Hvis bare nogle få personer utilsigtet flytter sig fra deres plads, kan det få dramatisk betydning for skibets trim. Det gælder naturligvis også i tværskibs retning, hvor den levende ballast kan bruges til at modvirke krængning og holde et bestemt trim ved øget vindstyrke. Derfor hed det sig i datiden, at besætningen på langskibene aldrig måtte være mindre end 3/4 af fuld besætning.

For at båden ikke skal dreje op mod eller væk fra vinden, er det vigtigt, at sejlcenteret og lateralcenteret, centeret for kraftpåvirkningen af undervandsskroget, ligger lodret over hinanden. Ellers vil de to kræfter søge at dreje båden omkring en akse, og båden bliver "hård på roret" - man skal hele tiden kompensere for bådens tendens til at dreje. Flytter man last eller mandskab for langt frem i båden flyttes vandtværkraften med, og båden drejer op mod vinden. Man siger at den bliver luvgirig. Flytter man derimod vægt agterud bliver båden lægirig.

Vendinger
Når man drejer skibet så meget i forhold til vinden, at sejlet skal skifte side, taler man om en vending. Med et råsejl kan man gøre det på to måder: Med vinden ind bagfra taler man om en kovending. Her flyttes sejlet i ro og mag med rundt, efterhånden som man drejer skibet. Sejlet står fyldt og trækker under hele manøvren, men hvis man er i færd med at krydse op mod vinden, koster den en tur med vinden rundt før man er på plads på den nye kurs.

Drejer man derimod op imod vinden, kaldes det en stagvending; man går over stag. Her drejer man skibet indtil vindøjet; når vinden kommer ret forfra. Så begynder sejlet at fyldes fra den "forkerte" side, og mens skibet drejes videre rundt til den nye kurs, svinger man sejlet rundt. Stagvendingen kræver fart i skibet og lykkes ikke altid med de langkølede vikingeskibe. Manøvren koster som regel nogle meters baglæns sejlads, mens sejlet bakker og skibet går gennem vindøjet.

Uanset hvilken manøvre der bruges, taler man om at skifte halse. Halsen er det til enhver tid forreste nederste hjørne af råsejlet, og den skiftes bogstaveligt talt fra den ene side af skibet til den anden. Bagbord halse og styrbord halse betyder, at halsen er gjort fast i den pågældende side (som er den side vinden kommer fra). Selv på moderne fartøjer, hvor man ikke bruger råsejl med en flytbar hals, bruger man udtrykkene styrbord og bagbord halse for at angive, hvordan fartøjet sejler i forhold til vindretningen.

Mikkel H. Thomsen