Hovmester

På Havhingsten kaldes skibskokken en hovmester og skibet har to af slagsen, som deler de mange arbejdsopgaver mellem sig. Inden Havhingstens  første togt i 2006 havde hovmestrene en stor opgave foran sig med, at arrangere skibets kabys (køkkenet).
De skulle finde ud af, hvordan de kunne opstille kogegrejet og lave mad om bord, indkøbe køkkenudstyr og finde plads til proviant og vand under dæk.

Havhingstens kogekasser. Foto: Werner Karrasch, Vikingeskibsmuseet
Havhingstens kogekasser

Kabyssen består af to trækasser bagest i skibet. Den ene indeholder to gasblus, så hovmestrene, i modsætning til Vikingetidens madsvend, kan lave mad mens skibet sejler. Den anden indeholder køkkenudstyr; pander, gryder, skærebræt og knive samt krydderier og olie.

Inden Havhingstens togter lægger hovmestrene en madplan for de første par dage af togtet - gerne 10 - 12 måltider - og de ingredienser der indgår heri samt dåsekonserves, ris, pasta og andre madvarer der kan holde sig i lang tid, bliver indkøbt. På grund af pladsmangel om bord må hovmestrene også købe ind undervejs i sejladsen.

Hovmestrene har en proviantgruppe, som består af en gast fra hvert rum i skibet. Gruppen kommer med ideer til madplanen, hjælper med at udtænke en pakkeplan for kabyssen og hjælper til med indkøb og tilberedning af mad undervejs.

Det er proviantgruppens ansvar, at maden til frokost bliver fordelt i rummene på skibet. Den proviantansvarliges skal også sørge for, at finde gaster til kabystjans og bakstørn. Kabystjansen aftjenes inden maden, hvor gasterne giver en hånd med madlavningen. Bakstørnen er opvasken efter maden.

 

Kosten
Kosten er ligesom i Vikingetiden solid, og madplanen tager højde for, at gasterne skal blive mætte og kunne holde varmen, så de har kræfter til det hårde arbejde om bord. En god og sund kost også kan afhjælpe, at gasterne bliver syge.

Kosten er noget anderledes en den vikingerne fik serveret for tusind år siden. Havhingstens gaster får en mere varieret kost med flere grønsager og frugt.

  • Morgenmad: Varm havregrød og kaffe eller the. Gasterne, har efter en lang og kold nat, brug for noget varmt og mættende, at starte dagen på.
    Under sejladsen til Dublin spiste besætningen næsten 5 tons havregrød.
  • Frokost: Ikke meget anderledes end hvad alle andre har med på madpakken til hverdag. Hvert rum, med 10 – 12 gaster, deler to frokostkasser med rugbrød, smør og pålæg, der kan holde sig i lang tid, såsom makrel i tomat, tun og røget spegepølse.

Aftensmaden afhænger af vejret og om skibet sejler eller ligger i havn.

  • I havn: Der grilles ofte og bliver købt friske råvarer, såsom grønsager og kød -  Gerne de lokale specialiteter.
  • Sejlads i roligt vejr: Hovmestrene serverer et varmt måltid mad; suppe, sammenkogte retter, kogte pølser eller Spagetti Bolognese. Måltider som alle er lette at lave til mange i en eller to store gryder.
  • Sejlads i hårdt vejr: Skibet ligger ofte for uroligt til at have gasblussene tændt og gryderne fulde af varm mad. Derfor har hovmestrene medbragt tørret og røget kød der kan spises med et stykke brød. Der bruges også frysetørret mad, som blot skal tilsættes vand, når al anden madlavning er umulig.
Natkassen var fuld af tørret røget oksekød, svinekød og lammekød. Foto: Werner Karrasch, Vikingeskibsmuseet
Natkassen var fuld af tørret røget oksekød, svinekød og lammekød. Foto: Werner Karrasch, Vikingeskibsmuseet

Natkassen
Udover de tre måltider om dagen, har rummene hver især en natkasse med the, kaffe, chokolade, kiks, æbler, nødder og tørret røget kød som fungerer som et depot for nattevagterne. Nattenvagterne varer i 4 timer af gangen, og er ofte hårde, fordi gasterne er trætte. Kulden gør også, at gasterne bruger meget energi på, at holde sig varme. Fra natkassen kan de få varme drikke samt sukker til at holde energien og humøret oppe.

 

Drikkevare
Ligesom på krigsskibene i Vikingetiden, drikker gasterne på Havhingsten vand. Øl og spiritus er helt forbudt på grund af sikkerheden. Vandet er pakket i store dunke under dæk, som fyldes hver gang skibet lægger til land.  

 

 

Fakta: Der er ingen køle- og frysemuligheder på skibet, så de medbragte madvarer skal have lang holdbarhed.

Af: Louise Kæmpe Henriksen