Feltskærer

Der findes ingen kilder eller lovtekster der omtaler en egentlig sygepasser om bord på vikingernes skibe. Det nærmeste man kommer et billede af vikingernes sygdomsforhold og hygiejne er de arkæologiske fund og den omrejsende arabiske forfatter Ibn Fadlans betragtninger.

Kirurgiske reskaber fra jernalderen. Knoglesave og torne til at holde sammen på sår. Genstandene kan ses i Illerup Ådal udstillingen på Moesgård Museum. Foto: Moesgård
Kirurgiske reskaber fra jernalderen. Knoglesave og torne til at holde sammen på sår. Genstandene kan ses i Illerup Ådal udstillingen på Moesgård Museum. Foto: Moesgård

Behandling af sår og sygdom

Mosefund af kirurgiske instrumenter fra Jernalderen, lagt ned som krigsbytteofringer, viser, at der allerede på dette tidspunkt har været en såkaldt feltskærer til lægelig behandling af krigsår.

Illerup Ådal fundet, hvor de ældste genstande stammer fra 200 e. kr., indeholdt kirurgiske knive til at rense sår, knive til at skære dødt væv væk med, knoglesave samt nåle og torne, som blev brugt til at stikke tværs gennem såret, så det kunne hele.

I Nydam mose har man ligeledes fundet flere pincetter, både til almindelig hygiejne, såsom at fjerne uønsket hår, men også pincetter som kunne anvendes til, at holde sammen på et sår under behandling.

Det er muligt, at der også var en feltskærer i Vikingetiden og at han også har haft plads blandt besætningen på krigsskibene i Vikingetiden.

Sygdomme til søs

Udover sår og skader fra kampe ved vi ikke hvilke sygdomme, der kunne forekomme om bord på et vikingeskib. Men en sygejournal fra skibet Freyas sejlads til Dansk-Vestindien i 1700-tallet, kan fortælle lidt om sygdomme under lange sørejser:

Skibet havde 322 besætningsmedlemmer, hovedsagligt unge mænd. I perioden 1795 – 1797 led besætningen dysenteri, diarre, opkastning af blod, gallefeber, alvorlige sår og kvæstelser, skørbug og smitsomme kønssygdomme som syfilis og gonorre.

Selvom skibslægen kunne behandle kønssygdommene med kviksølv, så var det svært at forhindre sygdommene i at sprede sig hurtigt blandt besætningen, fordi de levede så tæt sammen på skibet.

Vikingernes Hygiejne

Ibn Fadlan omtaler også vikingernes hygiejne i sin fortælling, og beskriver dem som de mest beskidte af Allahs skabninger. "De vasker sig hverken efter at have skidt, tisset eller efter seksuelt samkvem, og de vasker ikke hænder efter at have spist".

Når de vasker sig, foregår det ifølge Ibn Fadlan i samme vand;

Citat: "Hver dag tidligt om morgenen bringer en af slavinderne et stort kar med vand og giver det til sin herre, som vasker sine hænder, sit ansigt og sit hår i det. Derefter reder han sit hår over karret med en kam, snyder næse og spytter i det. Intet snavs fjernes fra vandet. Når den første er færdig bærer slavinden karret videre til den næste, der fortsætter som den første, hvorefter hun bærer det fra den ene til den anden, indtil det har været hele raden rundt. Hver eneste snyder næse, spytter i det og vasker sit ansigt og sit hår i det".

Set i forhold til muslimerne, der var forpligtede til at afvaske ansigt, hænder og fødder inden dagens fem bønner, kan vikingernes vaskevaner synes urenlige. Derimod fandt befolkningen på de Britiske Øer vikingerne forfængelige, og beklagede sig over, at de derved tiltrak sig de lokale kvinders opmærksomhed.

Det sete afhænger af øjet der ser..!

Flere arkæologiske fund tyder dog også på, at vikingerne tænkte over hygiejnen og gik op i deres udseende.
I Kaupang i Norge har man fundet et fad, hvori man mener vikingerne vaskede hænder før måltiderne, da fadet har indridset runerne: I Muntlauki (håndvaskefadet).

Kam af kronhjortetak med flotte dekorationer. Foto: Den Antikvariske samling, Ribe
Kam af kronhjortetak med flotte dekorationer. Foto: Den Antikvariske samling, Ribe

Det er også almindeligt, at finde kamme af forskellig størrelse, pincetter af jern eller bronze og øreskeer blandt genstandene i gravene. I Terslevskatten fra 900tallet fandt man et toiletsmykke af sølv, som sandsynligvis har været brugt til, at rense negle med. Slidspor på tænder fra skeletfund viser endvidere, at det var skik at bruge tandstikker. Der er også gjort fund af barberknive fra Bronzealderen, og selvom man ikke kender til lignende fund fra Vikingetiden, findes der flere billeder, statuetter og træfigurer som viser vikingen med velplejet hår og veltrimmet skæg.