Arkæologi

Arkæologen på arbejde. Foto: Morten Johansen
Arkæologen på arbejde. Foto: Morten Johansen

Arkæologi handler om fortidens mennesker og de spor, de har efterladt til os. Ting fortæller historie og hvert eneste fund er en ny brik til et puslespil om, hvordan folk levede i fortiden.

Som videnskab beskriver arkæologien fortidens kulturhistorie ud fra genstande og andre materielle levn og skaber indblik i sampspillet mellem fortid, nutid og fremtid.

For at kunne gøre det, er det af afgørende betydning, at fundene - ligesom på et gerningssted - ikke forstyrres eller fjernes før al information er blevet indsamlet. Det er for eksempel meget vigtigt at vide, hvilket jordlag en genstand kommer fra, da den kan være med til at datere andre genstande i laget.

En arkæologisk udgravning starter ofte med en forespørgsel fra en bygherre forud for et anlægsarbejde. Informationer om stedet indsamles, og der foretages gerne en rekognoscering. Ofte laves en mindre prøvegravning. Først herefter udgraves fundet, hvis det ikke kan bevares på stedet; for eksempel ved at føre kabler og lignende udenom.

De arkæologiske fund er ikke døde ting. Når arkæologen bruger sin viden om de forskellige historiske perioder og sammenligner fundet med andre fundne genstande, begynder fundet af fortælle sin historie.

Historie

Den første side i Peterborough-krøniken, en afskrift fra ca. 1150 af en ældre version af Den angelsaksiske krønike
Den første side i Peterborough-krøniken, en afskrift fra ca. 1150 af en ældre version af Den angelsaksiske krønike

Historie fortæller også om fortidens mennesker, men begynder sin fortælling i det vi kalder historisk tid. Hvad der opfattes som historisk tid kan variere fra land til land, men kendetegnes af tilgangen til skriftlige kilder. 

En uomgængelig forudsætning for historie som videnskab er kildekritikken - en prøvelse af kildernes sandhedsværdi.

Historikeren må bære en skepsis overfor kildematerialet til en bestemt historisk periode, en bestemt hændelse eller forskellige opfattelser af samme oplevelse og teste de skriftlige kilders troværdighed.

Men en historikers arbejde består ikke kun af en kritisk granskning af kilderne. Historikeren skal også kunne formidle en sammenhængende fortælling om fortidige sagsforhold. Det er historikerens opgave at nedbryde myter og udføre kildekritik, men historieformidlingen må ikke kun være negativ, destruktiv og afslørende. En historiker skal også som formidler til et bredt publikum og opbygge billeder af fortiden som er forståelige for ikke fagfolk.

Historie favner bredt. Alt er historie! Alle fortidige forhold i samfundet kan studeres som historie og mange andre videnskabers emner studeres ofte i historievidenskaben; politik, geografi, biologi, arkitektur, kunst, filosofi etc. Historikeren benytter sig derfor både af andre videnskabsteorier og andre kildegrupper end den skriftlige. Billedelige og arkæologiske kilder anvendes som sammenligningsgrundlag for den skriftlige kilde, som en måde at teste kilden på.

Under dette menupunkt kan du læse om arkæologens arbejdsmetoder, kildegrupperne til Vikingetiden og den for vikingetidsforskningen nødvendige kildekritik.

Af: Mikkel H. Thomsen og Louise Kæmpe Henriksen