Arkæologiske kilder til vikingetiden

Der er flere elementer der afgør fundet af arkæologiske kilder til vikingetiden. De fysiske betingelser der omgiver fundet samt den arkæologiske metode hvorved fundet er udgravet, registreret og dokumenteret.

De fysiske betingelser; landbrug og bevaringsforhold

Fundsbilledet bestemmes ofte af landskabet. Udviklingen indenfor landbrug; pløjning, dyrkning, dræning af vådområder samt etableringen af nye skovområder har stor betydning for bevarelsen af fortidsminder og fund af oldsager.

I dag findes et større antal fortidsminder i ældre, urørte skovområder end i det åbne landskab. I det åbne landskab nedbrydes fortidsminderne af landbruget.

I 1800tallet forsvandt et stort antal jættestuer, stendysser og gravhøje, da det ved landboreformerne blev besluttet at dræne vådområderne til dyrkningsarealer. Men også bopladsfund og gravfund forsvinder ved udvikling og ændring af landskabet. Bopladsfund og højtliggende grave er ofte i fare ved almindelig landbrugspløjning og dybtliggende grave samt gravhøje bringes ud af deres egentlige kontekst, når der dybdepløjes til skovrejsning.

Ilt og jernindhold

Jordens bevaringsforhold (surt eller basisk miljø) er ligeså bestemmende for fundsbilledet. Det er især ilttilgangen og indholdet af jern der bestemmer hvad der er bevaret. Organiske materialer som træ, stof, hud og hår går hurtigere i forrådnelse hvis der er tilgang af ilt. Et eksempel er Egtvedpigen fra Bronzealderen:

Pigen var gravlagt i en gravhøj bygget op af tørv med jernsporer i. Regnen har gennem de mange tusinde år udvandet jernet fra tørven og kan derfor ligge som en skal i højen, kaldet allaget. Dette lag bevæger sig år efter år længere ind mod højens midte og forhindre tilgange af ilt til højen. Derfor fandt man både egetræskisten, pigens hud, hår, negle og klæder bevaret. Jerngenstande og knogler var forsvundet.

Jerngenstande såsom våben, mønter, redskaber og kirurgiske redskaber samt knogler der indeholder keratin og kalk bevares bedst hvis der er tilgang af ilt. Der kan derfor være stor forskel på fundsbilledet fra fx. moser med moselig eller krigsbytteofringer. 

Arkæologisk metode

Arkæologernes arbejdsmetoder har ligeledes afgørende betydning for fundsbilledet og efterfølgende dokumentation. Der er afgørende forskel på om arkæologen foretager en egentlig udgravning eller gennemsøger et område med detektor efter overfladefund. I begge tilfælde er arbejdsmetoden og tolkningen af fundet en subjektiv process,hvor der sker en udvælgelse mellem væsentlige og mindre væsentlige genstande, detaljer og informationer.

Ringborgen Aggersborg som den ser ud i dag, opført i ca. 980 af Harald Blåtand. Foto: Løgstør Kommune
De danske ringborge står som store fortidsminder i den danske natur. Her er det ringborgen Aggersborg, opført i ca. 980 af Harald Blåtand. Foto: Løgstør Kommune

Fortidsminder

De bevarede danske fortidsminder fra vikingetiden er på grund af deres størrelse i dag markante elementer i vores natur, og de er synlige vidnesbyrd om kulturliv, trosverden og politiske magtforhold.

Mange af vikingetidens prægtige fortidsminder blev skabt for at markere kongelige magtforhold; Således lod Harald Blåtand det største kongelige mindesmærke kendt fra vikingetiden opføre ved Jelling. Da Haralds far, Gorm den Gamle, blev uddrevet fra Hedeby, nedsatte han sig i Jelling, og etableringen af mindesmærket er utvivlsomt en demonstration af slægtens magt i et nyt område og en markering af begge kongers bedrifter.
Andre kendte fortidsminder tæller det sønderjydske voldanlæg Dannevirke, ringborgene og broen over Ravning ege ved Vejle. Fælles for disse bygningsværker er, at de fortæller om vikingekongernes økonomi og overgangen til central magt i Danmark. Gravhøjene, forsvarsværkerne, borgene og de utallige opførte veje og broer gennem utilgængeligt landskab har krævet en kolossal manuel arbejdskraft, hvilket vidner om en stærk konge, der havde magt og råd til at udskrive store arbejdsstyrker.

 

Oldsager

En oldsag kan karakteriseres som en flytbar genstand og omfatter ikke blot smykker, våben, redskaber og dagligdags ting, som lerkar, gryder, kamme og tøj. Oldsager kan også være affald såsom knogler fra slagtede dyr eller jernslagger fra en smedjeproduktion af våben elle redskaber. Enkelte ikke- tildannede genstande, fundet ved en boplads, kan ligeledes være oldsager, hvis det kan bevises at genstanden har været brugt at mennesker.

Der er ingen grænse for en oldsags størrelse, så længe den fundne genstand kan transporteres fra fundsstedet.
Vikingetidens skibe er også oldsager, og fundet af disse har haft kolossal betydning for vores forståelse af den maritime kultur i vikingetiden. Skibene vidner både om kulturen til lands og til vands. De giver indblik i vikingetidens bådbygningstradition, organiseringen af byggeriet, værktøjet, materialerne og skibstyperne; men også om organiseringen af krigsflåder og handelstogter.
Ud fra skibenes størrelse kan man fortolke sejlegenskaber, lasteevne, rig og mandskab samt vurderer hvor skibet kan have sejlet. Skibsfundene bekræfter, at vikingernes plyndrings- og erobringstogter og togter over Nordatlanten var mulige.

Af: Louise Kæmpe Henriksen