Billedkilder til vikingetiden

Samtidige billeder er mangfoldige og yderst brugbare kilder til historien. Her ses de genstande i brug, som dukker frem ved arkæologiske udgravninger og illustrerer de begivenheder der berettes om i krøniker og sagaer.

De giver indblik i religiøse forestillinger, tidens kunsteriske skoler og billedets betydning og brug i vikingetiden.

Vikingetidens billedkilder strækker sig fra graffiti og runesten til mønter og tekstiler.
Men ornamentik, symboler og billeder er en tradition ældre end vikingetiden. Allerede i Bronzealderen findes et utal af dekorerede prydsgenstande, der især relaterer til dyrkelsen af solen. I vikingetiden er ornamentik og billedlige udtryksformer så almindelige, at ikke kun religiøse genstande og prydsgenstande afspejler vikingernes motivverden. Især smykkerne danner rammen for udviklingen af stilarterne, men symboler og ornamentik er også almindeligt at finde på øksehoveder, rorpinde og vindfang.

Rekonstruktion af Jellingestenen, Foto: Vikingeskibsmuseet
Rekonstruktion af Jellingestenen, Foto: Vikingeskibsmuseet

Stenbilleder.

Mest udbredt er motiverne på runestenene, hvorpå en billedverden med runeskrift, spiralrammer, mytiske dyr og religiøse henvisninger udspiller sig.

Runestenene var ofte af granit, hvilke gjorde det svært at skabe et detaljerigt motiv.

Det kan være svært at bestemme ornamentikkens betydning. I en sammenligning af billedmotiver på prydsgenstande og runesten, virker det sandsynligt, at udsmykningen på fx våben har haft et rent dekorativt formål, hvorimod runestenenes motiver indeholder et urgammelt og kompleks forestillingsbillede med religiøs symbolik og billedlige metaforer.

Mønter

Vikingetidens mønter udgør den største kildegruppe, især til skibsikonografien.

Mønterne som blev slået allerede i 800-tallet havde ofte et skib på den ene side og en kongelig person eller dagligdagsting som handelsvægte eller høns på den anden.

Ligesom med runestenene har det været svært at lave detaljerede motiver på mønterne grundet den begrænsede plads. Mønternes motiver har endvidere været styret og bestemt af den konge der har fået mønterne slået.

De tidlige mønter var blot kopier af udenlandske, især frankiske, men efterhånden som udmøntningen og handlen med mønter blev mere almindelig i Norden, blev de et magtsymbol for vikingekongerne. Knud den Stores mønter kunne genkendes på to symboler: Firkløveret og den spidse hjelm. Symbolerne blev skabt til ham af de engelske møntmestre. Den spidse hjelm var typisk nordisk, og er også afbilledet på de gotlandske billedsten samt på en lille benskulptur fra Sigtuna i Sverige. Med dette enkle symbol lykkedes det dog møntgravørerne i England at gøre symbolet typisk for Knud den Stores mønter.

Bådebygningscene fra Bayeux-tapetet hvor bredbil øksen bruges. Vist med special tilladelse fra byen Bayeux
Bådebygningscene fra Bayeux-tapetet hvor bredbil øksen bruges. Vist med special tilladelse fra byen Bayeux

Bayeux-tapetet

En af de mest betydningsfulde billedkilder til vikingetiden og en konkret historisk begivenhed er Bayeuxtapetet; et 70 meter langt og ca. 50 cm bredt vægtæppe fra byen Bayeux i Normandiet.

Tapetets detaljer og livagtige motiver giver det en enorm kildeværdi - især til vikingetidens langskibe .
Broderiet i tapetet er i engelsk stil, men motiverne er nordiske, og tapetet afbilder ikke blot Slaget ved Hastings, men også hertug Vilhelms forberedelserne til erobringen af England. Billederne ledsages af latinsk tekst øverst under tapetets border.

Tapetet afbilleder, hvorledes skibene var bemandede, krigernes udrustning og at Vilhelm medbragte heste om bord. Tapetet viser også de forhandlinger, som vi kan læse om i de skriftlige kilder, og dermed understøtter kilderne hinanden.

For rekonstruktionen af Havhingsten er skibsbygningscenen på tapetet vigtig. Flere bådbygningsscener viser økser, høvle og materialer og dermed bekræfter tapetet de arkæologiske fund af værktøj samt de værkstøjsspor der er bevaret på originalskibene

Af: Louise Kæmpe Henriksen