Kildekritik

De skriftlige kilder

Selvom de skriftlige kilder præsenterer en del kildekritiske problemer, er de i dag uundværlige i historieskrivningen om vikingetiden. Det er sparsomt med samtidige skandinaviske kilder. Derfor må senere nedskrevne beretninger, love og krøniker tilbageføres, og de usikre farvede udenlandske kilder indrages, hvis vikingetidens historie skal skrives ud fra det skriftlige kildemateriale.

Et fællesproblem for de skriftlige kilder er, at mange kun er bevarede i en senere afskrift eller oversættelse. Der kan derfor være fejl og ændringer i forhold til originalen. Ord kan være mistet, senere ord eller begreber kan være indskrevet, og den nyere tekst bære præg af religiøse, politiske og historiske ideer i forfatterens egen samtid. Ingen historikere kan være objektiv og undgå at tolke fortiden ud fra samtidens behov. Man vil til alle tider forsøge at skabe et historisk billede der passer til samtidens selvforståelse.

Kildernes værdi afhænger således af forfatteren. I de udenlandske krøniker og rejseberetninger var vikingerne ofte det sekundære emne, og historieskrivningen om Nordens befolkning, traditioner og skikke var farvet af forfatterens egen kultur.

De kristne forfattere kunne ikke bortlægge deres kristne verdensbillede, og især de irske og frankiske annaler viser at der ikke herskede forståelse for den nordiske hedenske livsstil.

Det var sjældent de fredelige hændelser der blev skrevet om, men derimod de dramatiske plyndringer og erobringer, de store slag, drabene, bortførelserne og de politiske alliancer.

Vikingetidens digte

At en kilde er samtidig, gør den dog ikke nødvendigvis pålidelig.

Vikingetidens skjalde- og heltedigte kan være svære at forstå og datere. Det kan være vanskeligt at sortere i indholdet og gennemskue om hele fortællingen er sandfærdig. Er det generelle oplysninger om samfundet eller blot lokale skikke og traditioner? Er navne på konger og helte rigtige, men den omgivne historie fiktion?

Gude- og heltedigtene præges ofte af antydningens form; begivenhederne der blev fortalt om var kendt af tilhørerne. Fortælleren kunne derved, med få ord, skabe et forestillingsbillede hos tilhørerne. Denne fortælleform vanskeliggør en rekonstruktion i nutiden og som moderne læsere bliver vi afhængige af senere prosakilder der har gengivet digtene.

Skjaldedigtene kan lettere dateres, da det antydningsvise ikke er lige så markant. Teksterne er ikke i samme grad anonyme, men indeholder konge- og heltenavne, stednavne og beskrivelser af interne kampe eller store krigsslag.

Sproget kan dog være vanskeligt. Skjaldene gør i deres digte brug af kenninger - omskrivninger af almindelige begreber til mytiske betegnelser, for at skabe en vis drammatik og poetisk lyd. For at forstå disse keninger, skal man kunne begribe digterens og vikingernes billedsprog og univers.

Mange af de kildemæssige problemer som følger det skriftlige kildemateriale kan dog afhjælpes ved sammenligning mellem de forskellige kildegrupper. Kilderne sandsynliggør eller afviser hinanden.

Arkæologiske fund

I modsætning til de øvrige kildegrupper øges antallet af arkæologiske kilder hele tiden, men ligesom med de skriftlige kilders kildekritik, må man i tolkningsfasen itænke de omstændigheder der er gået forud. Fundsomstændighederne, arbejdsmetoderne ved udgravningen og registreringen af fundet.

Udviklingen indenfor arbejdsteknikker og dokumentation

Arbejdsteknikker indenfor arkæologien har ændret sig enormt indenfor de sidste tyve år i takt med teknologien.

I 1800tallet blev Danmarks fortidsminder registreret ved landsdækkende sognebeskrivelser. Siden er de gamle arkiver med håndskrift og tegninger blevet digitaliseret. Digitaliseringsprocessen betød en subjektiv udvælgelse af væsentlige informationer. Som bruger af de digitale arkiver over fortidsminder, skal man derfor være opmærksom på, at det fulde billede af fortidsmindet måske ikke er repræsenteret.

Arkæologernes arbejdsmetoder og graveteknikker er ofte subjektive eller bestemt af udgravningslederen. Flere arkæologer med forskellige teknikker dokumenterer felten, og efter udgravningen udarbejdes en rapport over fundne genstande og spor på anlægget, fx stolpehuller og ildsteder. For hvert nyt led kan der forekomme en ny tolkning.

Den teknologiske udvikling har betydet, at der ved mange udgravninger i dag bruges GPS. Et kritikpunkt af brugen af GPS er, at elektronikken skaber et idealbillede af felten. Ved opmåling og registrering af et stolpehul indtastes nogle givne punkter i hullet på GPS'en og den skaber derefter selv en rundt hul. Men har stolpehullerne været så "perfekt" runde, som de tegnes på GPS'en?

Brugere af GPS mener at de forskelle der forekommer i den præcise afgrænsning ved digital opmåling contra en analog registrering, er så minimale at det er uden betydning for den overordnede tolkning. Brugen af GPS åbner desuden mulighed for, at andre elektroniske redskaber kan kobles til felten. De gør arbejdsprocessen hurtigere og den efterfølgende tolkning bringes ud på felten og mere nær det egentlige fund.

Metaldetektor

Arbejder arkæologen med metaldetektor er der risiko for at opsamlingerne ikke giver et repræsentativt billede af området eller bopladsen. Selvom 95% af detektorens udslag skyldes jern i overfladen, er størstedelen af de opsamlede genstande ofte af guld, sølv eller bronze. Opsamling af overfladefund ved detektor nærmer sig således en skattejagt, hvor kun spændende og sjældne genstande udvælges. En sådan udvælgelse af "rige" genstande kan tegne et forkert billede af områdets materialebrug.

Sammenholdt med de skriftlige og billedlige kilder får den arkæologiske kilde en kildeværdi, der går ud over den konkrete genstand. Fundet kan, hvis det tolkes og dateres rigtigt, skrive historie. Et klassisk eksempel er kontakten mellem Norden og Romerriget. Da der ikke findes nordiske skriftlige kilder fra denne periode, kunne man forledes til at tro, at der ikke fandt nogen kontakt sted mellem de to dele af Europa. Men det viser de arkæologiske fund tydeligt, at der gjorde.

Billedlige kilder

Som moderne menneske med computere, film og 3D animationer kan det være svært at forstå det billedsprog, som skaberen af billedet har tænkt 1000 år tidligere. Billederne er ikke naturalistiske, som billeder ofte er i dag, og skaberens symbolik fremstår måske ikke tydeligt for os, hvis vi ikke i forvejen besidder en større viden om vikingetidens billedstil, tendenser og kunstneriske skoler. Vil man om 1000 år forstå vores graffiti?

Betydningen af symboler afhænger desuden af tid og tolkes ofte i vores nutidsforståelse. Derfor er det vigtigt at indtænke, hvad billedet skulle bruges til. Et godt eksempel er hagekorset, som i vores øjne er blevet et negativt symbol, på grund af den nazistiske brug af symbolet. I Oldtiden var hagekorset derimod tænkt som et solsymbol.

Af: Louise Kæmpe Henriksen