Undervandsarkæologi

Man er klodset i en dykkerdragt! © Vikingeskibsmuseet.
Man er klodset i en dykkerdragt! © Vikingeskibsmuseet.

Når man skal lave arkæologiske udgravninger på havbunden, er der to afgørende forskelle i forhold til landjorden: For det første kan man ikke bortskaffe jorden med graveskeer og skovle. Derfor udnytter man i stedet muligheden for at opløse jorden i vand og suge den væk ved hjælp af en slags "støvsuger" drevet af vand- eller lufttryk. For det andet er opmåling og tegning meget mere besværlig. Man kan ikke altid arbejde med målebånd, da de let tages af strømmen og ikke står lige, og man kan ikke regne med at kunne se fra den ene ende af målebåndet til den anden. Til gengæld er bevaringsforholdene meget bedre end på land. Genstande af organisk materiale som træ, ben og lignende overlever langt bedre i det fugtige og iltfattige miljø nede i havbunden.

Enhver udgravning ødelægger fundet for altid, og dokumenteres derfor indgående. Bearbejdningen af al den information der indsamles under udgravningen kan, ligesom konservering af de fundne genstande, tage lang tid. Derfor ser man sjældent nye fund i museernes udstillinger lige med det samme.

Der findes arkæologiforeninger, hvor almindelige mennesker i samarbejde med museerne kan prøve kræfter med rekognoscering og udgravningsarbejde - også under vand.

Mikkel H. Thomsen

Principskitse af ejektorsug. Vand pumpes ind foroven. På grund af forsnævringen i røret opstår en såkaldt venturi-effekt, der trækker vand og materiale med ind forneden. © Vikingeskibsmuseet.