Kampen om England
I 1060'erne, da der var hårde kampe mellem angelsaksere, nordmænd, danskere og normannere om den engelske trone, sejlede Skuldelev 2-skibet fra Dublin til Roskilde. Efter Slaget ved Hastings, hvor Harold Godwinson mistede livet og Vilhelm Erobreren tog den engelske trone, ønskede både Godwinsons sønner i Dublin og deres fars fætter, den danske konge Svend Estridsen i Roskilde, at true Vilhelms magt. Historikeren Saxo fortæller, at Godwinsons børn besøgte Svend i Danmark og Skuldelev 2 har muligvis været i det følge, der bragte familien til Roskilde.
I realiteten faldt imperiet da Edward Bekenderen i 1065 lå for døden. Den angelsaksiske adelsmand Harold Godwinson var på daværende tidspunkt det bedste bud på en efterfølger og da Edward døde i januar 1066, påstod Godwinson, at kongen havde lovet ham tronen på sit dødsleje. Allerede den følgende dag havde han arrangeret en kroning godkendt af Edwards tætteste rådsmænd.
Godwinsons kroning var ikke velset. Både den norske konge Harald Hårderåde og hertug Vilhelm af Normandiet mente, at også de var blevet lovet den engelske trone. Selv den danske konge Svend Estridssen fortæller i 1067 den tyske munk Adam af Bremen, at han skulle have været engelsk konge.
Derfor kom det i de efterfølgende år til utallige magtkampe i England.
I september 1066 angreb og indtog den norske konge Harald Hårderåde byen York. Men allerede få dage efter stod endnu et slag, denne gang ved Stamford Bridge. Her lykkedes det Harold Godwinsons krigere at besejre nordmændene og dræbe den norske konge.
Slaget ved Hasting
Imens Harold kæmpede mod nordmændene, havde hertug Vilhelm af Normandiet planlagt et angreb på England. Bayeuxtapetet, en af de mest værdifulde billedlige kilder til vikingetiden, skildrer hvordan Vilhelm i oktober ankom til England med næsten 8000 mand, og tvang Harold Godwinson til hurtigt at sende sine krigere sydpå.
Tropperne stødte sammen ved byen Hastings, hvor Harold mistede livet. Da Harold var død og med ham en stor del af Englands adel, var Godwinson-slægten så svækket, at Vilhelm kunne igangsætte sin erobring af hele England. Han indtog den ene store by efter den anden og fik hurtigt tilnavnet Vilhelm Erobreren. Juledag 1066, kun to måneder efter sejren ved Hastings, blev Vilhelm kronet kong Vilhelm 1. af England.
Det politiske efterspil
Godwinson-familien måtte flygte til Exeter, som i de følgende år var hovedbase for oprøret mod Vilhelm. Exeter faldt til Vilhelm i 1068, og tre af Harolds sønner: Godwin, Edward og Magnus flygtede til Dublin, hvor Harolds gamle støtte Diarmit mac Máel var konge.
Fra Dublin drog to af Godwinsons yngste sønner samme år mod Bristol med en hær i forsøget på at rejse et oprør mod Vilhelm. Det lykkedes ikke.
Året efter, i 1069, forsøgte de igen og det kom til kampe i Devon og Cornwall i det sydvestlige England.
Saxo beretter i sin Danmarks Krønike, at to sønner og en datter af Harold Godwinson forinden havde besøgt den danske konge Svend Estridsen i Roskilde. Svend havde foranlediget, at Harolds datter Gytha skulle giftes med Storfyrsten Vladimir af Kiev. Måske aftalte de ved denne lejlighed en knibtangsmanøvre mod Vilhelm Erobreren!
Samme år sendte Svend en flåde på 240 langskibe mod England. Om bord var Svends egen bror Asbjørn. Efter adskillige angreb på de engelske kyster lykkedes det ham at erobre York. Men Vilhelm var snu og brændte store dele af landområderne omkring York ned. Efter et års tid måtte danskerne indse, at de ikke kunne få støtte til at udfordre Vilhelm. De vendte derfor hjem til Danmark igen. Vilhelm Erobreren forblev konge indtil sin død i 1087.