London

London er oprindeligt grundlagt af romerne. Men efter deres tilbagetrækning forfaldt byen, og markerer sig først igen i 800-tallet. Byen blev udsat for vikingeangreb flere gange og blev i 1000-tallet en af Knud den Stores vigtigste byer i England. Senere, Under Edward Bekenderen og Harold Godwinson, får London endnu større indflydelse, og under Vilhelm Erobreren opnår byen særlige kongelige privilegier.

Romerne gav London sin første bro over floden Themsen og befæstede byen med en ringmur. Men efter romernes tilbagetrækning blev området indenfor bymuren nærmest forladt. Først i midten af 600-tallet kan man igen tale om en by ved London.

Vikingerne angriber

I 800-tallet var London en magtfuld og velhavende by, som tiltrak sig de danske vikingers opmærksomhed. De angreb London i 842 og 851, og Den store Hær overvintrede i byen i 871-72.

Alfred den Store, som blev konge i 878, tvang vikingerne til fred og befæstede London. I løbet af det næste århundrede blev London den vigtigste by i England. Der blev slået mønt 8 steder i byen, handelen blomstrede og der blev fremstillet klæde og smykker; også til eksport. Byen blev samtidigt et vigtigt politisk center, hvor Kongen holdt Råd og lovene blev udstedt.

Da Æthelred den Rådvilde som ganske ung blev kronet som engelsk konge, gjorde han London til sin hovedstad. Det var i hans regeringstid, at vikingerne igen fik interesse for England og dermed også London. Svend Tveskæg angreb London uden held i 994 og igen i 1013. Æthelred måtte i flere omgange betale danegæld og måtte til sidst flygte ud af landet. Svend døde i 1014, men hans søn Knud den Store overtog ledelsen af hæren og belejrede London. Æthelred døde i 1016.

Knud den Store blev konge af England og i 1018 sendte han sin vikingehær hjem til Danmark. Han pålagde den engelske befolkningen skatten thingild til opretholdelse af en mindre hær, og i London placerede han danske garnisoner omkring byen; blandt andet omkring kirken St. Clement Danes.

Knud var en populær konge, og hans regeringsperiode var en fredelig tid i England. Knud døde i 1035, og sønnen Harald Harefod overtog den engelske trone.

Fakta: Harefod blev ved sin død begravet i Westminster-kirken, men på befaling fra hans bror Hardeknud blev liget gravet op og kastet i Themsen. Måske blev han genbegravet i St. Clement Danes udenfor bymuren. Freden i England var forbi.

Edward Bekenderen og Harold Godwinson

Da Edward Bekenderen i 1042 blev engelsk konge, gjorde han London til ét af kun tre mødesteder for det Kongelige Råd. Det officielle kongesæde var dog stadig Winchester. Edward var meget religiøs og grundlagde blandt andet det store kloster ved Westminster: Westminster Abbey. Klostreret stod færdigt i 1066 kun få måneder før Edwards død, og han blev begravet dér.

Flere gjorde nu krav på tronen, men da det Kongelige Råd mødtes i London, valgte man Harold Godwinson. Godwinson blev kronet i Westminster Abbey - en handling der viste Londons status som den vigtigste by i England.

Vilhelm Erobreren bliver engelsk konge

Harold Godwinson blev i 1066 angrebet af Hertug Vilhelm (Erobreren) af Normandiet og blev dræbt i Slaget ved Hastings. Efter sin sejr erobrerede Vilhelm flere engelske byer, men han går uden om London. Vilhelm ønskede, at byen selv anerkendte ham som konge. Dette skete ret hurtigt og London får herefter udstedt en række særlige privilegier fra den nye konge. Vilhelms privilegier betød, at byen kun skulle svare for kongen alene og stå under hans fulde beskyttelse.

I sin regeringstid opførte Vilhelm borgen Tower of London i byens vestlige udkant.

Af: Barbara Højlund