Slaget ved Stamford Bridge

I september 1066 angreb den norske konge, Harald Hårderåde England. Efter at have indtaget byen York, forlod han byen igen med en aftale om, at lokalbefolkningen skulle levere ham forsyninger og gidsler ved Stamford Bridge øst for York. Den engelske konge Harold Godwinson, der trods truslen om en invasion sydfra var marcheret mod York med sin hær, fik efterretning om dette, og vandt over nordmændene i et historisk overraskelsesangreb.

Mens den nyvalgte engelske konge Harold Godwinson forberedte sig på at forsvare Sydengland mod den truende invasion fra Normandiet, fik han af vide at den norske konge Harald Hårderåde var ankommet til Tyne med en flåde på omkring 360 skibe.

I Tyne sluttede Godwinsons egen bror, Tostig sig til den norske hær. Drevet af et indædt had til sin magtfulde bror, støttede han op om nordmændenes angreb.
Den Angelsaksiske Krønike beretter, at Harald Hårderåde og Tostig gik ind i byen York og modtog gidsler og forsyninger, hvorefter de trak sig tilbage til deres skibe, der lå ved Riccall syd for York.

Da Harold Godwinson, efter en forrygende ilmarch fra London på kun fire dage og uset af nordmændene, nåede til York med sine tropper, var de fleste af nordmændene rykket mod Stamford Bridge. Her var de blevet lovet, at gidsler fra hele grevskabet ville blive bragt til dem.

Overraskelsesangreb

I York opdagede Godwinson, at han ikke var ventet ved Stamford Bridge, hvilket gav mulighed for at planlægge et overraskelsesangreb. Så få dage senere, dukkede Godwinsons tropper helt uventet op på modsatte side af broen ved Stamford.

Snorres Harald Haarderaade saga fortæller, at umiddelbart inden slaget brød ud, havde tyve engelske ryttere nærmet sig den norske opstilling for at give en besked. En af rytterne råbte: ”Er Tostig Jarl i denne hær?” ”Det kan ikke skjules”, råbte Tostig tilbage, ”her kan I finde ham.” En anden af rytterne sagde: ”Din broder Harold sender dig sin hilsen og med den løftet om fred og hele Northumberland. Og hellere end at undvære dig i sit følge vil han give dig samrådighed med sig over tredjedelen af sit rige.” Men Tostig ville ikke tage imod sin brors tilbud og sendte rytterne tilbage for at meddele Harold Godwinson, at han måtte gøre sig klar til kamp.

Kampen blev voldsom og blodig, og først sidst på dagen, da Harald Hårderådes banner faldt, og kongen selv blev dræbt ved en pil i struben, gav nordmændene op.

Kun få dage efter Slaget ved Stamford Bridge kom der melding om, at Hertug Vilhelm af Normandiet var gået i land i Sydengland for at fratage Harold den engelske trone. Harolds tropper, der var svækket af den lange march og kampen mod nordmændene, måtte endnu engang begive sig ud på en forceret march; denne gang mod syd for at forsvarer den engelske trone.