York

York er grundlagt af romerne, men byens lange historie er i høj grad præget af vikingerne. Fra 866-927 og igen i 939-954 var York underlagt nordiske vikingekonger og en del af det område man kalder for Danelagen. Selv efter at englænderne tilbageerobrede York, var byen stadig præget af skandinaver, der levede og arbejdede i byen. I 1065 havde to tredjedele af de ca. 20000 registrerede borgere i byen skandinaviske navne.

En præst fra York ved navn Alcuin skriver til kongen i Northumbrien efter de første vikingeangreb mod Lindisfarne kloster i 793, at han er bekymret for sin by, kirke og sit land:

Citat: "Hvad betyder denne blodregn under fasten i st. Peters kirke i byen York, som faldt truende fra taget mod nord, selvom himmel var skyfri? Kan det forventes, at hævnen af blod vil komme fra nord?

Efter vikingerne bosatte sig i York blev opfattelsen af dem dog noget mere nuanceret og vikingerne levede side om side med de oprindelige indbyggere. Der blev indgået handelsaftaler, ægteskaber ect.

Vikingernes indflydelse på York

Da vikingerne erobrede byen, ændrede de ikke blot navnet fra Enforwic til Jorvík, de udbyggede også byen på det beskyttede næs mellem de to floder Ouse og Foss. Området lå godt beskyttet; dels af floderne, som også var adgang til Nordsøen, og dels af de gamle romerske volde og mure.
I denne bydel fik gaderne nordisk klingende navne med endelsen –gate. En stor udgravning i gaden Coppergate viser, at dette byområde var bygget op af smalle og lange grunde adskilt af flethegn, hvorpå husene var placeret med gavlen ud mod gaden, som man også ser i de skandinaviske byer. Fra slutningen af 900-tallet findes huse med nedgravede kældre og tømrede vægge, der kan have været brugt som salgsboder ud mod gaden.

Fakta: Gadenavnet Coppergate betyder ”koppemagernes” gade, og fund af drejede trækopper, tallerkener og hundredevis af de trækerner, der bliver til overs, når man fabrikerer en trækop, understøtter gadens navn.

 

Ben- og kammagerens værksted. Tegning af Flemming Bau
Ben- og kammagerens værksted. Tegning af Flemming Bau

Fund i Coppergate

I Coppergate udgravningen fandt man også handelsvarer fra både Skandinavien, Østersøområdet, Irland, Skotland, Nordvesteuropa, Byzans og Mellemøsten. Man har bl.a. fundet store mængder af silke fra Byzans, en arabisk mønt, en porcelænssnegl fra det røde hav, vin fra Tyskland, rav fra de baltiske lande, ringnåle fra Irland, klæbersten fra Norge, mønter fra Hedeby og meget andet. De importerede varer bestod både af færdige produkter, men også mange råmaterialer blev videreforarbejdet i York. Derudover har man tydelige spor efter smeden, ben- og kammageren, lædersmeden, smykkesmeden og møntmesteren.

Særligt spændende er fundet af to møntstempler og prøvetryk i bly. Det ene stempel er helt intakt. Stemplet er et "understempel", som har været sat fast i en træklods eller en bænk. De mønter, man finder fra vikingetiden har forskellige motiver på hver side. Derfor må der også have været et ”overstempel”, som har lavet den modsatte side af mønten.

Gennem hele perioden med nordiske vikingekonger i York havde man ærkebisper i byen. Mønter fra 900-årene med torshammer på den ene side og St. Pauls navn på den anden fortæller, sammen med gravsteder med gravgaver efter hedensk skik, at religionerne levede side om side i York under vikingernes herredømme. I byens stenhuggerkunst ses den nordiske indflydelse også tydeligt i mønstre og temaer.

Fakta: Den sidste vikingekonge i York blev dræbt i 954 og dræbt, men vikingerne i Danelagen blev antagelig i området og levede videre som hidtil. Både arkæologiske fund og sproglige levn så som personnavne og stednavne vidner om deres tilstedeværelse.

Af: Barbara Højlund