Vikingerne i Irland

Vikingeangrebene på Irland begyndte i 795, hvor øen Rathlin, ud for Irlands nordøstkyst, blev angrebet, og samme år blev også Inishmurray, Co. Sligo, og Inishbofin, Co. Galway, plyndret. Senere hen blev angrebene hyppigere, og hele flåder af vikingeskibe dukkede op på de større floder som Shannon, Boyne, Liffey og Erne.

Hen mod 841 beretter annalerne, at vikingerne nu overvintrer i Irland, og at de bruger provisoriske skibsborge som baser for mere udbredt plyndring. Nogle af disse skibsborge, eller longphuirt, som f.eks. Dublin, Waterford og Wexford udviklede sig senere til byer, mens andre, som f.eks. flådebasen ved Annagassan, Co. Louth, forsvandt i glemslen. I denne tidlige periode var målet først og fremmest klostrene, som var de eneste større centre med tæt befolkning og stor rigdom, og hovedmålet var bytte og slaver.

Vikingerne kæmpede ikke kun mod irerne – ved midten af 800-tallet fungerede de også som lejesoldater i kampe mellem irske konger.

Det er vanskeligt at anslå effekten af de tidligste vikingeangreb. Formentlig er vikingerne ikke ansvarlige for kirkens og klosterkulturens senere tilbagegang. Nogle klostre blev aldrig udsat for angreb, og heller ikke alle angreb var lige alvorlige. Det er tydeligt, at målet var de store og rige klosterstiftelser som Glendalough, Kildare og Clonmacnoise. Og selvom de irske annaler beskriver vikingeangrebenes rædsler og ødelæggelserne, der blev påført klostrene, var krigsførelse ikke noget nyt i Irland. Adskillige klostre, som f.eks. Clonmacnoise, havde selv en lille hær. Denne styrke var bestod formentlig af mænd fra klosteret.

Det tidlige middelalderlige kloster ved Glendalough, Co. Wicklow. © Dept. of Environment, Heritage and Local Government.
Det tidlige middelalderlige kloster ved Glendalough, Co. Wicklow. © Dept. of Environment, Heritage and Local Government.
Clonmacnoise, en meget rig klosterstiftelse ved floden Shannon, blev angrebet af vikingerne ved flere lejligheder. © Dept. of Environment, Heritage and Local Government.
Clonmacnoise, en meget rig klosterstiftelse ved floden Shannon, blev angrebet af vikingerne ved flere lejligheder. © Dept. of Environment, Heritage and Local Government.
Stenkors ved klosteret Monasterboice, Co. Louth. Klosteret blev angrebet af vikingerne i 800-tallet. © The Dept. of Environment, Heritage and Local Government.

De ældste arkæologiske vidnesbyrd for vikingerne i Irland er de hedenske grave, der er fundet lige fra Co. Antrim i nord til Co. Galway i vest. Gravene indeholder, til forskel fra de samtidige kristne, irske begravelser, et stort antal genstande. De repræsenterer sporene efter hedenske skandinaver – fra de første få generationer af vikinger i Irland. Mandsgrave indeholder våben som f.eks. sværd, spydspidser og skjolde, og kvindegravene indeholder personlige prydgenstande som f.eks. ovale skålspænder. Vikingegravpladsen ved Kilmainham i Dublin er en af de største, der kendes, udenfor Skandinavien.

 

Handelsbyer og Møntøkonomi
I 900-tallet grundlagde vikingerne byer ved Dublin, Waterford, Limerick, Wexford og muligvis også Cork. Den første brug af mønter i Irland skete i 997, hvor man startede prægningen af de første irske mønter i Dublin. Dublin, og Irland, blev nu en del af et større, internationalt handelsnetværk end nogensinde tidligere.

Vikingerne etablerede nye handelsruter til de sølv- og guldrige markeder i Asien. Sølv blev erhvervet ved handel, udveksling og plyndring. Det kom til Irland overvejende i form af mønter, der blev smeltet om og lavet til smykker. Der kendes omkring 150 fund af møntdepoter fra Irland. De indeholder en kombination af smykker, afhuggede sølvstykker (brudsølv), barrer og mønter. Vikingesølvet i Irland blev forvandlet til forskellige former for spænder og armringe. Den kendsgerning, at der er fundet sølvsmykker, som tydeligvis er fremstillet af irske sølvsmede, tyder på, at betydelige mængder sølv fandt vej til irske hænder.

Fakta: Vikingerne udbredte nye kunststile og gjorde formentlig brugen af sko med separat sål og overlæder populær – ligesom brugen af bukser. De indførte også nye våbentyper.

Sølvet, der blev bragt til Irland, blev ofte forvandlet til armringe. © The National Museum of Ireland.

Skibsbygning

Undersøgelser af låneord fra oldnordisk til irsk viser vikingernes indvirkning på skibe og skibsfart, og vidnesbyrd fra arkæologiske udgravninger af vikingetidens Dublin viser, at man her byggede skibe efter skandinaviske metoder. I den sene vikingetid blev kontrollen over Dublin og dens mægtige flåde det vigtigste anliggende for enhver håbefuld regent over kongedømmet Irland.

Historien ændrer sig

Indtil for relativt nylig har historikere været tilbøjelige til at afspejle de irske krønikeskriveres synspunkter og skildre vikingerne udelukkende som udplyndrere. Selvom de utvivlsomt foretog mange plyndringstogter til Irland, er arten af deres kontakt med Irland meget mere kompleks end som så. Arkæologiske udgravninger i Irland gennem de sidste 50 år har fuldstændig ændret vores opfattelse af vikingernes indflydelse i Irland. Vikingerne, som var langt fra blot at være udplyndrere, får nu æren for at starte bydannelsen i Irland og for at grundlægge øens vigtigste byer. Med deres kendskab til søfart bragte de Irland i kontakt med Storbritannien og det europæiske fastland – noget der fik vidtgående politiske og økonomiske konsekvenser for Irland. Vikingerne var katalysatorer for forandringen af det politiske og kulturelle liv i Irland. Deres tilstedeværelse havde også betydning for organiseringen af den irske kirke, og kan også have haft indvirkning på kirkereformen i slutningen af 1000-tallet og begyndelsen af 1100-tallet.

Maeve Sikora, National Museum of Ireland