Ballyholme

I 1903 blev der ved Ballyholme, fundet en grav, der indeholdt et sæt bronzespænder, en skål, et stykke af en kæde og nogle tekstilrester.

Vikingerne i Irland blev – som andre steder i Europa – ikke kristne før engang sent i 900-tallet. Deres gravskikke var hedenske, og de mest velhavende blandt dem blev begravet med deres personlige ejendele. Indholdet af de hedenske vikingegrave i Irland er værdifuldt vidnesbyrd for den tidligste kontakt mellem vikingerne og Irland.

Udenfor Dublin er Church Bay på Rathlin Island den eneste anden vikingegravplads i Irland. Andre enkeltgrave omfatter mandsgravene ved:

  • Larne,
  • Co. Antrim
  • Eyrephort,Co. Galway
  • Barnhall, Co. Kildare.

Kvindebegravelser kendes fra Ballyholme, Co. Down, fra omegnen af Arklow, Co. Wicklow, og fra Navan, Co. Meath.
Mens nogle af disse formentlig blot repræsenterer enkeltstående grave, kan andre tolkes som tegn på tilstedeværelsen af en nærliggende vikingebebyggelse. Ud fra udbredelsen af hedenske, skandinaviske grave i Irland kan det udledes, at skandinaviske aktiviteter i den tidlige vikingetid først og fremmest forekom langs kysterne – især omkring Dubling på østkysten af Irland.

Ovale spænder og en skål fundet ved Ballyholme, Bangor, Co. Down. © The National Museum of Ireland.
Ovale spænder og en skål fundet ved Ballyholme, Bangor, Co. Down. © The National Museum of Ireland.

Graven ved Ballyholme, fundet i 1903, indeholdt et sæt bronzespænder, en skål, et stykke af en kæde og nogle tekstilrester.

Der er tale om ovale, skålformede spænder – en af de mest velkendte genstandstyper fra vikingetiden. Skålspænder har været genstand for omfattende studier, og på baggrund af deres form er det nu muligt at datere dem med ret stor nøjagtighed. Spænderne fra Ballyholme er af en type, der dateres til den senere del af 800-tallet. Tilsvarende eksemplarer er fundet i Dublin. Ovale, skålformede spænder blev båret sætvis af kvinderne og brugt til at fæstne kjolens stropper – én ved hver skulder.

Selvom der ikke fandtes rester af den afdøde sammen med genstandene, forekommer det sandsynligt, at der er tale om en kvinde. Ovale skålspænder findes næsten udelukkende knyttet til kvindebegravelser, mens våben – som for eksempel sværd og spydspidser – kun findes i mandsgrave.

En fornyet undersøgelse af den originale fundrapport har ført til en nytolkning af graven, der nu menes at være en mulig bådgrav. Den oprindelige rapport fastslår:

Citat: "Der var en lodret nedgravning i sandet, omtrent 9 fod dyb, hvor udgraverne kom til et sted, hvor jorden var helt sort og fyldskiftet dannede et V. Den sorte jord var skarpt afgrænset fra det mørkerøde sand: det mørke fyld startede omkring 2 fod fra overfladen og fortsatte 6 fod nedad, smalnende ind undervejs, i kileform. De to spænder blev fundet på bunden af nedgravningen med de hule sider mod hinanden."

Graven var anlagt umiddelbart over kystlinien og omkring 2 km fra det berømte, kloster ved Bangor fra den tidlige middelalder, som blev overfaldet af vikingerne i 823 og igen i 824. Krønikerne beretter, at vikingerne i 824 plyndrede klosteret, ødelagde oratoriet, dræbte adskillige lærde og gejstlige, og rystede relikvierne af klosterets grundlægger, St. Comhgall, ud af skrinet, de lå i.

Ballyholme Bay ligger i læ for vind og vejr, og undersøgelser peger på, at det er en af de bedste landingspladser på Belfast Lough. Det har derfor været en god placering for en vikingebase. Det er muligt, at graven var tilknyttet en vikingebebyggelse i området.
Graven blev fundet ved anlægsarbejde i forbindelse med byggemodning. Området, hvor graven blev fundet, er nu indlemmet i den moderne by ved Bangor.

St. Malachy’s Wall, Bangor Abbey, Bangor, Co. Down. Muren er det eneste tilbageværende vidnesbyrd fra det tidligmiddelalderlige kloster ved Bangor. © Crown copyright (Reproduced with the permission of the Controller of HMSO).
St. Malachy’s Wall, Bangor Abbey, Bangor, Co. Down. Muren er det eneste tilbageværende vidnesbyrd fra det tidligmiddelalderlige kloster ved Bangor. © Crown copyright (Reproduced with the permission of the Controller of HMSO).

Af: Maeve Sikora, National Museum of Ireland