Byen Dublin

Vikingerne slog sig ned i Dublin fra år 841 og frem. Under deres herredømme blev Dublin den vigtigste by i Irland og centrum for vikingernes ekspansion og handel mod vest. Byen er i virkeligheden en af de bedst kendte vikingebebyggelser.

Rekonstruktion af Dublin omkring år 1000. © The National Museum of Ireland.
Rekonstruktion af Dublin omkring år 1000. © The National Museum of Ireland.

Dublin er tilsyneladende blevet grundlagt to gange af vikingerne. Den første grundlæggelse var som longphort og ophørte i 902 med uddrivelsen af de skandinaviske bosættere, først og fremmest til Nordengland.

Vikingerne vendte dog tilbage i 917, og bebyggelsen blev genetableret. Det var denne bebyggelse, der senere udviklede sig til byen Dublin.

Det er blevet fremført, at det var i løbet af deres tid i Nordengland, at vikingerne fik kendskab til urbanisering, og at det var dem, der tog ideen med sig til Dublin i begyndelsen af 900-tallet. Efter genetableringen af Dublin og udviklingen til en velhavende by, blev kontrollen over den, en nødvendighed for enhver konge, der søgte herredømme over hele Irland.

Omfattende udgravninger, der blev udført af Irlands Nationalmuseum mellem 1962 og 1981, har også afsløret et væld af vidnesbyrd for den bebyggelse, der blev etableret her efter 917. Det vigtigste, enkeltstående resultat af udgravningerne er de oplysninger, der blev tilvejebragt vedrørende byplanen i 900- og 1000-tallet. En række indhegnede jordlodder eller ejendomme blev fremdraget og kunne følges gennem mere end 12 successive byggefaser. Ud over dette gav udgravningerne også vigtige oplysninger om husbyggeri og om rækkefølgen af havnefronter fra perioden mellem 900- og 1200-tallet.

Udgravningerne i Dublin gav oplysninger om en række forskellige bygningstyper. Det typiske Dublin-hus var en rektangulær bygning med lave vægge og med en dør i hver ende. Beboelsesområdet var et bredt areal, der strakte sig mellem de to døre og mellem de to forhøjninger langs siderne, som ofte blot var hævede siddepladser eller senge. Midt i gulvarealet var anlagt et stenkantet ildsted. Udgravningerne gav også vidnesbyrd om Dublins forsvarsanlæg. Dublin var i 900-tallet omkranset af en jordvold, og en ny, større vold blev anlagt rundt om bebyggelsen i 1000-tallet.

Våben fundet i vikingegrave ved Kilmainham og Islandbridge, Dublin. © The National Museum of Ireland.

Vikingegrave i Dublin

De hedenske vikingegrave fra 800- og 900-tallet, der er fundet ved Kilmainham og Islandbridge, repræsenterer den tidligste kontakt mellem vikingerne og Irland. De fleste af genstandene fra gravene er fremdraget ved grusgravning og etableringen af jernbanelinien i 1840erne, 50erne og 60erne.

Mindst to gravpladser blev lokaliseret i området, og måske lå en tredje nord for Liffey i det, der nu er Phoenix Park. Tilstedeværelsen af våben, redskaber og brocher blandt fundene tyder på, at både mænd og kvinder var begravet her. De fremdragne fund repræsenterer mindst 50 begravelser. Kilmainham er i sig selv den største, kendte vikingegravplads udenfor Skandinavien.

Indridset skib på en træplanke, Winetavern St., Dublin, ca. 1100. © The National Museum of Ireland.

Skibsbyggeri

Der er også fremdraget oplysninger om skibsbyggeri, som klart viser, at skibene i Dublin blev bygget efter skandinaviske metoder. Der er rester af skibene selv, skitser af skibe på planker, model- eller legetøjsskibe i træ samt net-/linesynk af bly, formet som skibe. Stævn, køl og skibsplanker med nagler er de skibsdele, der fortrinsvis har overlevet i Dublins vikingeaflejringer. Så intens var indflydelsen fra skandinavisk skibsbyggeri i Irland, at mange af ordene på irsk for skibe og skibsdele tilsyneladende er låneord fra oldnordisk.

Selvom Dublin begyndte som et center for slavehandel, gennem hvilket slaver, der først og fremmest var inddrevet fra klostrene, blev udskibet til den videre, skandinaviske verden, udviklede byen sig til den mest betydningsfulde handelsby i den vestlige del af vikingernes verden. Ja, det Irske Hav kunne endda betragtes som Dublins eget farvand i den tidlige del af 1000-tallet, da Dublins handelskontakter var på deres højeste. Det var i denne sammenhæng, at Skuldelev 2-skibet opererede.

Af: Maeve Sikora, National Museum of Ireland