Dublin som Vinterlejr

Ordet Longphort opstod, da en irsk munk i Vikingetiden skulle beskrive den bebyggelse, vi i dag kender som byen Dublin. Longphort betyder skibshavn og er sammensat af det latinske navis longa, som hentyder til langskibene, og portus som betyder havn.

En Longphort var en skandinavisk base eller vinterlejr i Irland. Det var en befæstet lejr og havn placeret ved en flodmunding, hvor skibene kunne ligge med adgang til åbent hav. Lejren var befæstet med en ydermur i et mudret moseområde som var vanskeligt at angribe og med cirkelformet indermur, som minder om de ringborge, vi kender fra Danmark.

Plan af longphort ved Woodstown. © JANVS Design Group (Images supplied by The National Roads Authority and Waterford Museum of Treasures).

Enkelte Longphorts eksisterede kun for en vinter; andre i mere end 60 år. Fund af sølv, vægte og mønter viser, at nogle Longphorts udviklede sig til egentlige bosættelser med handel.

Den første og mest berømte Longphort kendt fra de irske annaler var An Dubh Linn (Dublin) placeret i et moseområde kendt som the black pool på sydsiden af floden  Liffey, muligvis nær flodens samløb med floden Camac og tæt på de tidlige skandinaviske gravpladser ved Islandbridge og Kilmainham.

Fund af huse, krigergrave, sværd og mønter viser, at lejren var en vigtig skandinavisk base. Longphort'en, nu kendt som Dublin, eksisterede i over 60 år og lå i et skandinavisk beboet område, men i 902 blev vikingerne, for en periode, drevet ud af området. I Ulster-annalen står:

Citat: The pagans were driven from Ireland, from the longphort of Dubh Linn; and they abandoned a good number of ships and escaped half dead, after they had been wounded and broken.

Af: Louise Kæmpe Henriksen