Vikingerne i Skotland

Vikingernes historie i Skotland kan vi finde i de arkæologiske genstande, der komme fra deres handelspladser, grave, huse og værksteder. Skandinaviske navne fortælle rogså om hvor vikingerne var og bosatte sig i Skotland.

De arkæologiske udgravninger viser, at der lå store gårde i vikingetidens Skotland. Folkene på gårdene dyrkede jorden, havde kvæg, fiskede, gik på jagt og samlede bær og nødder.  
Vikingernes huse var næsten altid bygget af træ. I Skotland var der ikke nok træ til at bygge huse af. Vikingerne far derfor nødt til bruge andre materialer: sten til vægge, tørv til isolering, drivtømmer til de store, tagbærende stolper, græs, tørv og lyng til beklædning af taget, og tørv og grene til brændsel.

Nordiske stednavne
Sted- og bynavne viser, hvor der boede vikinger i Skotland. På Orkneyøerne og Shetland finder man eksempelvis Egilsay (Egils Ø). Navnet Buckquoy består af to ord; den første stavelse stammer fra kornsorten byg og sidste fra ordet kví, som betyder indhegning.  


Slaget ved Largs
Man plejer at sige, at vikingetiden slutter sidst i 1000tallet. Men vikingetiden fortsatte på de skotske øer. Efter 300 år, hvor vikingerne havde magten i Skotland, fik de skotske konger igen magten fra vikingerne.
Ved Slaget ved Largs i 1263 sejrede skotterne, og vikingerne blev slået. Vikingerne satte ild til deres strandede skibe og trak sig tilbage. Dette var det sidste vikingeangreb i Skotland.

Monica Callaghan, Hunterian Museum & Art Gallery, University of Glasgow
Red: Marie Krogh-Nielsen