Birka

Birka, der lå på Björkö i Mälaren ca. 30 km vest for Stockholm, var en af vikingernes vigtigste handelspladser i Skandinavien. Pladsen blev anlagt af kongen i slutningen af 700-tallet, mens kongens egen gård lå på Adelsö på den modsatte side af farvandet. I vikingetiden lå landet 5 meter lavere end i dag, og de mange handlende, der mødtes i Birka, kunne lægge til ved broer i havnen. Havneindløbet var beskyttet af en pælespærring under vandet.

Udgravninger på landområdet ved havnen viser, at der er blevet udført mange forskellige håndværk i Birka. Der er blandt andet blevet fremstillet smykker af bronze, guld og sølv, glasperler, benkamme, tekstil af uld og hør samt våben og redskaber af jern. Håndværkerne boede i små huse, der lå på række i forlængelse af broerne oppe på land.

Området, hvor selve bebyggelsen har ligget, er kendetegnet af meget sort jord og hedder da også ”Svarta jorden”.  Den sorte farve er forårsaget af store mængder trækul og organisk materiale (affald, dyregødning og ben), efterladt af mennesker gennem flere århundreders beboelse på samme område. Fænomenet kendes blandt andet også fra Bornholm, hvor et af øens rigeste bosættelsesområder fra jernalder og vikingetid hedder ”Sorte Muld”.

Der findes ca. 3000 grave fra vikingetid på pladsen, hvoraf under halvdelen er udgravet. Oldsager i gravene afspejler kontakter til Rusland, til den byzantinske og arabiske verden men i lige så høj grad også forbindelser mod vest. Mange af gravene var meget rigt udstyrede med blandt andet våben, smykker, guld- og sølvbroderede dragter, importerede glasbægre og tinfoliebelagte keramikkander.

Den kristne munk Ansgar besøgte Birka to gange, første gang omkring 830 og igen i begyndelsen af 850’erne. Ansgar ønskede at udbrede det kristne evangelium, og det lykkedes ham også at døbe flere af handelspladsens indbyggere. Birka blev dog aldrig et kristent samfund.

Efter 950 blev Birka forladt, og dens rolle som handelsplads blev overtaget af Sigtuna.