Gotlands billedsten

Gotland er berømt for sine ca. 475 billedsten, der blev rejst over en periode på ca. 700 år, fra omkring 400 til 1100 e. Kr. Billedstenenes form og motiver varierer i løbet af denne periode, men fælles for billedstenene er, at de i modsætning til runesten ikke har tekst. Mange af billedstenene har en meget synlig placering, f.eks. langs vejforløb, og de er formentlig sat som mindesmærker over afdøde personer.

Tidlig billedsten fra Hablingbo, Havor. Datering: 400-600 e. Kr
Tidlig billedsten fra Hablingbo, Havor. Datering: 400-600 e. Kr
Billedsten fra Hablingbo med samme ikon som idag bruges om seværdigheder. Fotos © Svenska Kulturbilder (kulturbilder.dk)
Billedsten fra Hablingbo med samme ikon som idag bruges om seværdigheder. Fotos © Svenska Kulturbilder (kulturbilder.dk)

Motiverne på de tidlige billedsten består især af afbildninger af dyr og soltegn. De fleste af billedstenene kan dateres til vikingetid, især 800-tallet, og på disse sten optræder fortrinsvis skibsafbildninger og motiver fra den nordiske mytologi. Skibene kan næsten udelukkende bestemmes som krigsskibe, da besætningen enten bærer våben, eller der sidder skjolde langs skibssiden. På mange af skibene er stævnene prydet med dyrehoveder (drager), eller de har en spiralformet afslutning, som det kendes fra gravskibet fra Oseberg i Norge. Skibene fører som regel sejl, der er mønstrede med kvadrater (skaktern) eller ruder. Mønstrene har givet anledning til diskussion om, hvorvidt der er tale om ren udsmykning af sejlene eller om de afspejler måden, sejlene er syet på.

Inden for den gren af eksperimentalarkæologien, der handler om rekonstruktion af vikingetidens skibe, spiller sejlene på billedstenenes skibe en stor rolle for forskellige forestillinger om, hvordan sejl i vikingetiden kan have set ud. Brugte man lave og brede sejl med en tilsvarende bred rå, der nærmest havde samme længde som selve skibet? Eller er gengivelsen af sejlene betinget af et ønske om at udfylde hele billedfeltet? En måde at afklare dette spørgsmål på, er ved at udføre testsejladser med krydsforsøg, hvor lave, brede sejl og højere, smallere sejl bliver afprøvet i forhold til hinanden.