Odense

Odense er en af de danske byer, der først omtales i de skriftlige kilder. Den har sikkert en fortid som hedensk helligsted, men byen nød også godt af kristendommens komme og af at betjene den voksende centralmagt.

Fakta: Byens navn peger på en hedensk fortid; Odense er en sammenstilling af ”Odin” og ”vi” og har oprindeligt betydet ”Odins helligsted.” Det tyder altså på, at guden Odin har været dyrket på stedet før kristendommen. Men om der har været en egentlig bebyggelse på dette tidspunkt, ved man ikke.

Første gang Odense nævnes i de skriftlige kilder er i et tysk dokument fra 988. Her udpeges Odense som bispeby sammen med Slesvig, Ribe og Århus, og bispesæderne fritages for skat. Hvorvidt det virkelig var den tyske kejser, Otto III, der havde magt til at udpege bisper i Danmark er usikkert. Men det ligner en tanke, at Otto III blander sig i danske forhold lige efter Harald Blåtands død (sandsynligvis 987). Brevet understreger under alle omstændigheder byens betydning på dette tidlige tidspunkt.

Det tyske dokument kaldes for Odenses ”dåbsattest,” fordi det er det tidligste skriftlige vidnesbyrd om byen, men Odense har sandsynligvis en længere historie. Nonnebakken, der ligger midt i det nuværende Odense, var en af de særlige danske Trelleborge, og er nok bygget omkring 980.

Knud den Helliges jordiske rester. © Odense Bys Museer.
Knud den Helliges jordiske rester. © Odense Bys Museer.

I 1086 myrdes kong Knud den Hellige i St. Albani Kirke. Han helgenkåres senere, hvilket er med til at stadfæste Odenses position på det kirkelige område.

Kristian Helmersen