Skagen

Skagens Odde med dens yderste spids Grenen er en marin krumodde. Den vandrer og vokser mod nordøst og har set helt anderledes ud i vikingetiden. Samtidig med at søvejen gennem Limfjorden lukkede omkring 1100 e. Kr. begyndte menneskelig aktivitet i Skagen, som med tiden blev en velstående by baseret på fiskeri og strandinger.

Skagens Oddes udvikling. © GEUS.

Skagens Odde er en 30km lang og ca. 300km2 stor sandodde, som strækker sig mod nordøst fra Vendsyssels faste moræneland mellem Frederikshavn og Hirtshals. Den er verdens største krumodde, og er dannet af havets sandtransport op ad Jyllands vestkyst – som svarer til ca. 80000 lastvognstog pr. år!

Grenen, som er oddens yderste spids, er og var et meget farligt sted for skibsfarten. Skagens Rev spreder sig under vandoverfladen langt ud fra land, og vandrer med vind og strøm, så farvandet hele tiden skifter karakter. Derfor har man gennem historien, og naturligvis især i sejlskibenes tid, foretrukket at sejle gennem Limfjorden frem for at begive sig på den farlige færd ”umme land” – rundt om landet. Det kan i dag lade sig gøre via den delvist kunstige Thyborøn Kanal, der går gennem Agger Tange, men i perioden ca. 350 f. Kr. – 1100 e. Kr. var denne passage åben fra naturens hånd. Da den lukkede til, blev den vestlige Limfjord øde og tilbagestående, hvorimod Skagen blev en velhavende by på fiskeri og fiskeeksport.

 

Byen Skagen
Skagen by havde ikke nogen oplandshandel som de øvrige købstæder, men er en fiskerbebyggelse, der kan spores tilbage til 1200-tallet. På denne tid var området helt øde, da odden er uegnet til landbrug. Dog blev der allerede i 1100-tallet græsset heste i Højen (Gl. Skagen) og drevet lidt fiskeri af hyrden.

Fakta: Byen blev i 1561, efter pres fra de store søfartsnationer, et af de første steder i Danmark, som fik glæde af det fremvoksende fyrvæsen. I dag kan man se en kopi af vippefyret fra 1627 samt Danmarks ældste murede fyrtårn fra 1747.

Mikkel H. Thomsen